Job 28
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
