< Salme 1 >
1 Salig den Mand, som ikke gaar efter gudløses Raad, staar paa Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,
Salig den Mand, som ikke vandrer i de ugudeliges Raad, ej heller staar paa Synderes Vej, ej heller sidder i Spotteres Sæde;
2 men har Lyst til HERRENS Lov, og som grunder paa hans Lov baade Dag og Nat.
men som har Lyst til Herrens Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat.
3 Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, faar han Lykke til.
Han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, hvilket giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder; og alt hvad han gør, skal han faa Lykke til.
4 De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.
Saaledes ere de ugudelige ikke, men ligesom Avner, hvilke Vejret bortdriver.
5 Derfor bestaar de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed.
Derfor skulle de ugudelige ikke bestaa i Dommen, ej heller Syndere i de retfærdiges Menighed.
6 Thi HERREN kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af.
Thi Herren kender de retfærdiges Vej; men de ugudeliges Vej skal forgaa.