Job 22
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
A LAILA olelo aku o Elipaza, i aku la,
2 Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
E hiki anei i ke kanaka, ke hoopomaikai i ke Akua, E like me ka mea naauao, e hoopomaikai ia ia iho?
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
He mea oluolu anei ke pono oe i ka Mea mana? A e waiwai anei oia ke hoohemolele oe i kou mau aoao?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
No ka makau ia oe, e hoopaapaa mai anei ia ia oe? E hele mai anei ia me oe ma ka hooponopono ana?
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Aole anei he nui kou hewa? A ua hope ole kou mau hala?
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
No ka mea, ua hoopanai wale oe i kou hoahanau, A ua lawe oe i na aahu o ka poe kapa ole.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Aole oe i haawi i ka wai i ka mea nawaliwali, A ua ana oe i ka berena i ka mea pololi.
8 Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
Aka, o ke kanaka ikaika, nona ka honua; A noho iho la ka mea koikoi ilaila.
9 Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Ua hoihoi nele aku oe i na wahinekanemake, A ua paopaoia na lima o na mea makua ole.
10 Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Nolaila ua puni oe i na pahele, A o ka makau wale ke hooweliweli mai nei ia oe;
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
A o ka pouli paha au i ike ole ai; A he nui loa ka wai e halana ana maluna ou.
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
Aole anei ke Akua ma ka lani kiekie? Aia hoi, ke poo o na hoku, ua kiekie lakou.
13 Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
A i mai la oe, Pehea la ke Akua e ike ai? E hiki anei ia ke hooponopono mawaena mai o ke ao pouli?
14 Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
O na ao naulu ka uhi nona, i ike ole ai ia, A hele no ia ma ka poai o ka lani.
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
Ua noonoo pono anei oe i ka aoao kahiko, Kahi a ka poe hewa i hele ai?
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Ka poe i noopauia mamua o ka manawa, Ua nininiia ke kaiakahinalii maluna o ko lakou kahua;
17 som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
Ka poe i olelo aku i ke Akua, E hele mai o makou aku; A heaha ka ka Mea mana e hana mai ai no lakou?
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
Ua hoopiha no nae ia i ko lakou mau hale i ka waiwai; Aka. o ka manao o ka poe hewa ua mamao loa aku ia ia'u.
19 De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
Ua ike no ka poe pono ia, a olioli, A akaaka ka poe hala ole ia lakou.
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
Ina paha ua lukuia ko makou poe enemi, A ua hoopauia ka waiwai nui o lakou i ke ahi.
21 Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
E hookuikahi ae me ia ano, a e pomaikai; Pela no e hiki mai ai ka pomaikai ia oe.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
Ke koi aku nei au ia oe, E lawe oe i ke kanawai mai kona waha mai, A e waiho oe i kana mau olelo iloko o kou naau.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Ina e hoi hou oe i ka Mea mana, e kukuluia oe, E hoomamao loa aku oe i ka hewa mai kou mau halelewa aku.
24 kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
A e hoolei aku oe i kou houlunlu ana i ke gula i ka lepo, A i ke gula Opira hoi i na pohaku o na kahawai
25 saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
A o ka Mea mana kou gula, A me ke kala o na waiwai nou.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
No ka mea, alaila e hauoli oe i ka Mea mana, A e hoala ae i kou maka i ke Akua.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
E pule aku no oe ia ia, a e hoolohe mai ia ia oe, A e hooko aku oe i na mea au i hoohiki ai.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
A e noonoo oe i kahi mea, a e hoopaaia oia nou; A e alohi mai ka malamalama maluna o kou mau ala.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
A e hoohaahaaia lakou, alaila e olelo oe, He kiekie; A e hoola mai no ia i ka mea i kulou na maka.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
E hoopakele no ia i ka mea lawe hala; A e hoopakeleia oia ma ka maemae o kou mau lima.
