Jakob 3
1 Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, saasom I vide, at vi skulle faa en desto tungere Dom.
Kjære søsken, ikke alle av dere skal undervise i menigheten. Gud gransker ordene ekstra nøye til dem som underviser.
2 Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme.
Alle gjør vi feil på ulike måter, men det som er vanskeligst, er å kontrollere sin egen tunge og ordene vi sier. Den som lykkes med det, er et feilfritt menneske som også har kontroll over handlingene sine.
3 Men naar vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, saa dreje vi ogsaa hele deres Legeme.
La meg bruke to bilder: Ved å legge et bissel i munnen på hesten, kan vi få den å lystre og gå dit vi vil.
4 Se, ogsaa Skibene, endskønt de ere saa store og drives af stærke Vinde, drejes med et saare lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu staar.
Og med et lite ror kan styrmannen få et stort skip til å seile akkurat dit han vil, ja, selv om det blåser kraftig.
5 Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand!
På samme måten er det med tungen. Den er en liten del av kroppen vår, men den kan skryte av å få oss akkurat dit den vil. Et annet bilde er en liten gnist som kan tenne fyr på en hel skog.
6 Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. (Geenna g1067)
På samme måten er det med tungen. Denne lille delen på kroppen er som en gnist fra selveste helvete. Den flammer opp av ondskapen i denne verden, og kan forvandle våre liv til et inferno av ild som ødelegger hele vår tilværelse. (Geenna g1067)
7 Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
Menneskene har gjennom alle tider lyktes med å temme og dressere alle slags dyr, både slike som flyr i luften, lever på land og svømmer i vannet.
8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.
Sin egen tunge derimot kan ikke mennesket temme. Den lever sitt eget liv, full av ondskap og dødelig gift.
9 Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
Det ene øyeblikket bruker vi den for å hylle vår Gud og Far, og i neste øyeblikk bruker vi den til å forbanne menneskene, som Gud har skapt i sitt eget bilde.
10 Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa.
Av samme munnen kommer både lovsang og forbannelser. Kjære søsken, dere forstår selv at dette ikke er rett!
11 Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?
Samme kilden kan vel ikke gi både ferskvann og saltvann? Det er like umulig som at oliven skulle vokse på fikentre eller fiken på vinranker.
12 Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en salt Kilde give fersk Vand.
13 Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
Om noen blant dere påstår å ha fått åndelig innsikt og visdom fra Gud, må han gå foran med et godt eksempel og vise dette i praktisk handling, uten å fremheve seg selv.
14 Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
Dersom noen er fylt av misunnelse og egoisme, avslører han at alt pratet om åndelig innsikt bare er løgn og tomt skryt.
15 Dette, er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk;
En slik visdom kommer ikke fra Gud. Den er jordisk, fysisk og inspirert av djevelen.
16 thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.
Misunnelse og egoistiske ambisjoner leder til kriminalitet og all slags ondskap.
17 Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.
Nei, den visdommen som kommer fra Gud, inspirerer oss til å gjøre det som er rett i Guds øyne. Den blir ikke årsak til konflikter, men gjør oss vennlige og hensynsfulle mot hverandre. Den hjelper oss til å vise medfølelse, slik at vi kan gjøre godt mot andre. Den lærer oss å behandle alle likt og til å være åpne og ærlige.
18 Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som stifte Fred.
Dersom vi deltar i å løse konflikter, sår vi fred blant våre medmennesker. Resultatet blir at de følger Guds vilje.
