Hebræerne 1
1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
For lenge siden talte Gud, mange ganger og på ulike måter, til forfedrene våre ved å la profetene holde fram budskap fra ham.
Nå ved denne tidenes slutt har han talt til oss gjennom sin sønn. Gud lot Sønnen skape hele universet, og han har bestemt at alt til slutt skal tilhøre ham. (aiōn g165)
3 han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
Sønnen er en kraftfull utstråling av Guds egen herlighet. Han er det synlige bilde på Gud og bærer oppe hele universet med sitt mektige ord. Han døde for at menneskene skulle få tilgivelse for syndene og sitter på Guds høyre side i himmelen og regjerer.
4 idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Guds sønn rangerer langt høyere enn englene. Gud tiltaler ham på en måte som viser at han er mye større enn englene.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?‟ og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?‟
Gud har jo aldri sagt til en engel:”Du er min Sønn. I dag har jeg blitt din Far.” Eller:”Jeg skal være hans Far, og han skal være min Sønn.”
6 Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.‟
Og når Gud lar Sønnen, han som er den fremste, komme til jorden, sier Gud:”Alle Guds engler skal tilbe ham.”
7 Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue‟;
Når Gud taler om englene, sier han:”Jeg gjør mine engler til vind og tjenerne mine til ild.”
8 men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
Men til Sønnen sier han:”Gud, tronen din skal stå fast i all evighet. Du regjerer over folket ditt med rettferdighet. (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.‟
Du elsker det som er rett og hater det onde. Derfor har jeg, din Gud, gjort deg til konge og gitt deg mer ære og glede enn noen annen.”
10 Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
Og:”Herre, i tidenes begynnelse la du jordens grunnvoll og formet himmelen med dine hender.
11 De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Alt dette skal en dag forsvinne og bli til ingenting, men du kommer til å finnes i evighet. Ja, himmelen og jorden skal slites ut som klær.
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.‟
Du skal rulle sammen disse utslitte plaggene og bytte dem ut mot en ny kledning. Selv skal du aldri bli forandret, og aldri dø.”
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?‟
Gud har ikke sagt til noen engel, det han sier til Sønnen:”Kom og sett deg på min høyre side for å regjere, til jeg har lagt dine fiender som en skammel under føttene dine.”
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
Nei, englene er bare tjenere. De er ånder som Gud har sendt ut for å hjelpe dem som blir frelst og få evig liv.
