Esajas 61
1 Den Herre HERRENS Aand er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med Glædesbud til ydmyge, med Lægedom for sønderbrudte Hjerter, for at udraabe Frihed for Fanger og Udgang for dem, som er bundet,
EIA no maluna o'u ka Uhane o Iehova, ka Haku, No ka mea, ua poni mai o Iehova ia'u, E hai i ka olelo maikai i ka poe hoohaahaa; Ua hoouna mai oia ia'u e wahi i ha naau ehaeha, E hai aku i ke kuu ana no ka poe i pio, A me ka wehe ana o ka halepaahao no ka poe i paa;
2 udraabe et Naadeaar fra HERREN, en Hævnens Dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger,
E hai aku hoi i ka makahiki oluolu no Iehova, A me ka la o ka inaina o ko kakou Akua; E hoomaha hoi i ka poe i kaniuhu;
3 give dem, som sørger i Zion, Højtidspragt for Sørgedragt, for Sørgeklædning Glædens Olie, Lovsang for modløst Sind. Man kalder dem Retfærds Ege, HERRENS Plantning til hans Ære.
A e kokua aku i ka poe i u ma Ziona, E haawi i kahiko ma kahi o ka lehu, A me ka manoi o ka olioli no ke kaniuhu ana; A me ka aahu o ka hauoli hoi no ka naau kaumaha: I kapaia lakou, He mau oka no ka pono, O ke kanu ana hoi a Iehova, i hoonaniia'i oia.
4 De skal bygge paa ældgamle Tomter, rejse Fortidsruiner, genopbygge nedbrudte Byer, der fra Slægt til Slægt laa i Grus.
E hana hou no lakou i na wahi i anaiia mamua, A e hoala hou no lakou i na mea i hoohiolo kahiko ia, A e kukulu hou lakou i na kulanakauhale i wawahiia, I na mea neoneo hoi o na hanauna he nui loa.
5 Fremmede skal staa og vogte eders Smaakvæg, Udlændinge slide paa Mark og i Vingaard.
A e ku mai no na malihini, a e hanai i ka oukou poe holoholona, A e lilo na keiki a ke kanaka e, i poe mahiai, a i poe paipai waina na oukou.
6 Men I skal kaldes HERRENS Præster, vor Guds Tjenere være eders Navn. Af Folkenes Gods skal I leve, deres Herlighed faar I til Eje.
Aka, e kapaia oukou, Na kahuna o Iehova, E olelo no lakou ia oukou, He poe lawelawe na ko kakou Akua; E ai no oukou i ka waiwai o ko na aina e, A ma ko lakou nani oukou e kaena'i.
7 Fordi de fik tvefold Skændsel, og Spot og Spyt var deres Lod, faar de tvefold Arv i deres Land, dem tilfalder evig Glæde;
No ko oukou hilahila, a e uku palua ia oukou, A no ka hoopalaimaka e olioli lakou i ko lakou kuleana; Nolaila, ma ko lakou aina, e loaa palua lakou, E loaa no ia lakou ka olioli mau loa.
8 thi jeg elsker Ret, jeg, HERREN, jeg hader forbryderisk Rov. Jeg giver dem Løn i Trofasthed og slutter med dem en evig Pagt.
No ka mea, owau o Iehova, ke makemake nei au i ka hoopono, Ua wahawaha aku au i ka mea i haoia, Ma ka oiaio, e haawi no wau i ka uku no ka lakou hana; A e hana no wau i berita mau loa me lakou.
9 Deres Æt skal kendes blandt Folkene, deres Afkom ude blandt Folkeslag; alle, der ser dem, skal kende dem som Slægten, HERREN velsigner.
A e kaulana auanei ka lakou hanauna iwaena o ko na aina e, A me ka lakou poe keiki, iwaena o na lahuikanaka; O ka poe a pau e ike ia lakou, e hoomaopopo no ia lakou, O lakou ka hanauna a Iehova i hoopomaikai ai.
10 Jeg vil glæde mig højlig i HERREN, min Sjæl skal juble i min Gud; thi han klædte mig i Frelsens Klæder, hylled mig i Retfærds Kappe, som en Brudgom, der binder sit Hovedbind, som Bruden, der fæster sine Smykker.
E olioli nui au ia Iehova, E hauoli no ko'u uhane ma ko'u Akua; No ka mea, ua hoaahu mai oia ia'u i na aahu o ke ola, Ua uhi mai oia ia'u i ka holoku o ka pono, E like me ka hoonani ana o ke kanemare ia ia iho i na kahiko, E like hoi me ka wahinemare i kahikoia i kona mea gula.
11 Thi som Spiren gror af Jorden, som Sæd spirer frem i en Have, saa lader den Herre HERREN Retfærd gro og Lovsang for al Folkenes Øjne.
No ka mea, e like me ka honua i hoopuka mai ai i kona muo, E like hoi me ka mahinaai i houlu i na mea i luluia maloko ona, Pela no o Iehova ka Haku e hoopuka mai ai i ka pono, a me ka nani, imua o ko na aina a pau.
