Esajas 62

1 For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems Skyld ej hvile, før dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets Frelse.

NO Ziona, aole au e noho ekemu ole, A no Ierusalema, aole au e noho hoomaha, A puka aku la kona pono, e like me ka malamalama, A me kona ola, e like me ka lama e a ana.

2 Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din Ære. Et nyt Navn giver man dig, som HERRENS Mund skal nævne.

A e ike auanei ko na aina e i kou pono, A o na'lii a pau i kou nani; A e kapaia no hoi oe ma ka inoa hou, Ka mea a ka waha o Iehova e kapa ai.

3 Og du bliver en dejlig Krone i HERRENS Haand, et kongeligt Hovedbind i Haanden paa din Gud.

E lilo no oe i papale alii nani loa, ma ka lima o Iehova, A i lei alii maikai, ma ka lima o kou Akua.

4 Du kaldes ej mer »den forladte«, dit Land »den ensomme«; nej, »Velbehag« kaldes du selv, og dit Land kaldes »Hustru«. Thi HERREN har Velbehag i dig, dit Land skal ægtes.

Aole oe e i hou ia, o Azuba; Aole hoi e kapa hou ia kou aina, o Semama; Aka, e kapaia no oe, o Hepeziba, A o kou aina hoi, o Beula; No ka mea, ua aloha mai o Iehova ia oe, A e mareia hoi kou aina.

5 Som Ynglingen ægter en Jomfru, saa din Bygmester dig, som Brudgom glædes ved Brud, saa din Gud ved dig.

No ka mea, e like me ka mare ana o ke kanaka opiopio i ka wahine puupaa, Pela no e mare ai kau mau keikikane ia oe. E like hoi me ka olioli ana o ke kanemare i ka wahine i mare hou ia, Pela no e olioli ai kou Akua ia oe.

6 Jeg sætter Vægtere paa dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde Dag eller Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro

Ua hoonoho wau i poe kiai, maluna o kou mau papohaku, e Ierusalema. A po ka la, a ao ka po, aole lakou e noho ekemu ole; O oukou hoi, ka poe hookaulana ia Iehova, Mai hoomaha oukou ia oukou iho;

7 og lad ham ikke i Ro, før han bygger Jerusalem, før han faar gjort Jerusalem til Pris paa Jorden.

Aole hoi e haawi ia ia i ka hoomaha, A hoala hou oia ia Ierusalema, A hoolilo ia ia i mea nani ma ka honua.

8 HERREN svor ved sin højre, sin vældige Arm: Jeg giver ej mer dine Fjender dit Korn til Føde; Mosten, du sled for, skal Udlandets Sønner ej drikke;

Ua hoohiki no o Iehova ma kona lima akau, ma ka lima o kona ikaika hoi; He oiaio, aole au e haawi hou i kau palaoa i mea ai na kou poe enemi, Aole e inu na keiki a ka malihini i kou waina, Ka mea au i hooikaika ai.

9 nej, de, der høster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker, skal drikke i min hellige Forgaard.

Aka, o ka poe i hooiliili i ka ai, na lakou ia e ai, A e hoomaikai aku hoi ia Iehova; A o ka poe nana i houluulu i ka waina, Na lakou ia e inu ma ko'u mau pa hoano.

10 Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej, byg Vej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene!

E hele ae, e hele ae, a iloko o na pukapa, E hoomakaukau i ke ala no na kanaka; E hoouka, e hoouka i ke kuamoo, E hoopau i na pohaku; E kau hoi i ka hae no na kanaka.

11 Se, HERREN lader det høres til Jordens Ende: Sig til Zions Datter: »Se, din Frelse kommer, se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham!«

Aia hoi, ua hoolaha aku o Iehova a i na kukulu o ka honua, E i aku oukou i ke kaikamahine o Ziona, Aia hoi, ke hele mai nei kou Ola; Aia hoi, me ia pu no kana uku mai, A o kana ukuhana hoi ma kona alo.

12 De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENS genløste, og du: den søgte, en By, som ej er forladt.

A e kapa aku lakou ia poe, He poe kanaka hoano, Ka poe i hoolapanaiia e Iehova; A e kapaia no hoi oe, o Imiia, He kulanakauhale haalele ole ia.