Galaterne 3

1 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?

Hagi tamagra neginagi Galesia vahere, Nagra Jisasima rugeka zafare ahageno fri'nea kea ko huama hugeta antahi'nazanagi, ina ne'mo antahintahitamia tamazeri savrira nehie?

2 Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Aanden, eller ved i Tro at høre?

Nagra mago'za tamagripintira kena erifore hu'za hue. Tamagrama Ruotge Avamuma eri'nazana, kasegemofo erizanteti eri'nazafi, ke nentahita tamentinti nehuta eri'naze.

3 Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aand, nu ende i Kød?

Tamagra negi nenazafi? Avamumo eri agafa hu'nea eri'zana, tamagratami hanavereti erivagare'za nehazo?

4 Have I da prøvet saa meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!

Tamagrama ko'ma knazama eri'nazana, amane eri'nazo? Nagrama nagesa antahuana amne knazana e'ori'naze.

5 Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?

Anumzamo'ma Ruotge Avamu'a neramamino, kaguvazama tamagripima erifore hu'neana, Mosese kasege avaririzageno anara hu'nefi? Anumzamofo ke nentahita, Agrite tamamentinti hazageno anara hu'ne?

6 ligesom jo „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed‟.

Avontafemo'a anage hu'ne, Abrahamu'a amentinti higeno, Anumzamo'a fatgo nere huno agrikura hu'ne. (Jen-Agf 15:6)

7 Erkender altsaa, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.

E'ina hu'negu antahita ketama hanazana, zamentintima haza vahe'mo'zage, Abrahamu mofavre mani'naze.

8 Men da Skriften forudsaa, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: „I dig skulle alle Folkeslagene velsignes‟,

Avontafepina anage huno krente'ne, Anumzamo'a megi'a vahera zmentinti hanageno zmavregahie huno hu'ne. E'ina hu'negu Anumzamo'a anage huno Abrahamuna Knare Musenkea asmino, Maka mopafi vahe'mo'za kagripinti asomura erigahaze huno hu'ne. (Jen-Agf 12:3)

9 saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.

E'ina hu'negu iza'o amentintima hanimo'a, amentinti ne'ma Abrahamuma ami'nea asomura erigahie.

10 Thi saa mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa han gør dem.‟

Na'ankure kasegema avaririzante Anumzamo'a muse hunantegahie hanimo'a, kazusifi mani'ne. Anumzamofo avontafepina anage hu'ne, Mika vahe'mo'za mika kasegema amage'ma ontesnamo'za kazusifi manigahaze hu'ne. (Diu-Kas 27:26)

11 Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.‟

Hagi mago vahe'mo'e huno kasegema amage'ma antezampintira Anumzamofo avufina fatgo vahera omanigahie. Na'ankure Fatgo vahera zamentintima hanagu manigahaze. (Haba 2:4)

12 Men Loven beror ikke paa Tro; men: „Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.‟

E'inahukna hianagi, kasegemo'a amentinti hu'zana omnene, Iza'zo e'inahu hu'za kasegemofo amage'ma nentesazamo'za, ana kasegere manigahaze. (Lev-Pri 18:5.)

13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: „Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ‟),

Kasegemofo kazusifintira Kraisi'a mizaseranteno taza hu'neankino, ana kazusia Agra'a erino taza hu'ne. Na'ankure anage huno avontafepina krentene, Maka vahe'mo'za keka zafare'ma hanti'nesamo'za kazusifi mani'naze hu'ne. (Diu-Kas 21:22, 23)

14 for at Abrahams Velsignelse maatte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde faa Aandens Forjættelse ved Troen.

E'ina hu'negu Abrahamuma huhamprinte'nea asomumo'a, Krais Jisasimpinti megia vahepina nevanigeta, tagra huvempa hu'nea Avamura tamentinti hanuta erigahune.

15 Brødre! jeg taler paa Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.

Hagi nenfugate, Nagra vahe'mo'zama maka knama nehaza zmavuzmavate hunte'na tamasamiza hue, vahe'mo'za'ma mago'zama hu'naku mago zamarimpama hu'za kema hagerafinesaza kea, mago vahe'mo'a rugea huntege, eri atrege osugahie.

16 Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: „Og Sædene‟, som om mange, men som om een: „Og din Sæd‟, hvilken er Kristus.

Korapara Anumzamo'a Abrahamunku'ene agripinti fore'ma hania mofavregura huvempa kea hunte'ne. Agra kagri mofavreramine huno osu'ne. Agra rama'a mofavreraminkura osu'ne. Magoke mofavregu huno anage hu'ne, Kagripinti fore'ma hanimo'ema hu'neana, e'i Kraisinku hu'ne. (Jen-Agf 17:7)

17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive Aar senere, ikke gøre ugyldig, saa at den skulde gøre Forjættelsen til intet.

Hanki nagrama nehuana amanage nehue, esera Anumzamo'a Abrahamu'ene huvempa hutegeno, 430'a kafuzage evutegeno, henka kasegea efore hu'neankino, kasegemo'a Anumzamo'ma huvempama hu'nea kea eri otregahie.

18 Thi faas Arven ved Lov, da faas den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.

Na'ankure erisanti haregahaze hunesia zamo kasegefima manenesiana, huvempa hu'nea kefina omanesine. Hianagi Anumzamo'a Abrahamuna huvempa hunte'ne.

19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.

E'inama hu'nesiana, na'a agafare kasegea ami'ne? Kasegema zami'neana vahe'mo'za kefozama nehazaza keama hanazegu zami'ne. Hianagi ama ana kasegema avaririzamo'a memevuno, Anumzamo'ma huvempama hu'nea Mofavrema esia knare ome vagaregahie. E'i anazamo'a mago'ane ruzahu hu'ne. Anumzamo'a ankero vahera kasegea zamige'za, Anumzane, vahe'mofone amuno ne' Mosese ami'naze.

20 Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.

Tare vahe'moke kema hagerafinaku'ma hanakeno'a, amuno ne' mani'nenkene anara hugaragi, Anumzamo Agra'a huvempa Abrahamuna hunte'ne.

21 Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.

Kasegemo'a Anumzamo huvempa hu'nea kene mago zanarimpa osu'napi? A'o, anara osu'ne! Hagi maka kasegemo'ma kasefa tasimuma tamisiana, tagra ana kasegege amage'nenteta Anumzamofo avurera fatgo vahera manusine.

22 Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro paa Jesus Kristus gives dem, som tro.

Hianagi Anumzamofo avontafemo'a anage hu'ne, Kumi'mo'a maka vahera kina huzmante'negu, Anumzamo'ma huvempa hu'neazama erisazana magoke kana, Jisas Kraisinte zamentinti hanamo'za erigahaze.

23 Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde aabenbares,

Hianagi amentintima hu'zama omenegeno, kasegemo kina rerantegeta manita neonkeno tamentinti hu'zana efore hu'ne.

24 saa at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.

E'ina hu'negu kasegemo'a kvagriranteno Jisas Kraisi knare ehanati'neankita, tagrama tamentinti hanuta Anumzamofo avurera fatgo vahera manigahune.

25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.

Hianagi tamentinti hu'zamo fore'ma hu'nea knafi mani'nonankino, kasegemo'a kegava kriorantegahie.

26 Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.

Na'ankure tamagra maka'mota Jisas Kraisinte'ma tamentintima nehuta, Anumzamofo mofavre mani'naze.

27 Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.

Na'ankure tamagra maka'mota Jisas Kraisinte mono tina nefreta, Kraisina kukena hiaza nehaze.

28 Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.

Hanki Jiu vahero Griki vahera omanita, kazokzo vahe'ene amne vahera omanita, veo aro omani'naze. Na'ankure tamagra maka'mota Krais Jisasimpina magoke mani'naze.

29 Men naar I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.

Hagi tamagrama Kraisi vahe'ma mani'nenuta, tamagra Abrahamu negehogata mani'neta, erisanti haregahazema huno Anumzamo'ma huvempa hunte'nea vahera mani'naze.