Ester 4

1 Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, sønderrev han sine Klæder, klædte sig i Sæk og Aske og gik ud i Byen og udstødte høje Veraab;

Mordecai jin hitobanga thilsoh hi ahetdoh phat in, apon abot’eh in khaodip pon aki ah in vut akinun, chuin khopi achun alhailut in awging tah le lungna tah in apengjah jeng tan ahi.

2 og han kom hen paa Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke længere, fordi det ikke var tilladt at gaa ind i Kongens Port, naar man var klædt i Sæk.

Hiti chun ama khopi kelkot geijin ache in ahi, ajehchu hitobanga lung hesohna von pum in koima khopi kelkotna lutthei lou ahi.

3 Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og Forordning naaede hen, var der blandt Jøderne stor Sorg og Faste, Graad og Klage, og mange af dem redte sig et Leje af Sæk og Aske.

Chuleh hiche lengpa dan aga kiphondoh na gambih jousea chun Judate ho lah a lunghem na nasatah alhungtai. Amahon an angol’un, akap un, aping un, chuleh mitamtah in vut akinu uvin khaodip pon akisil un ahi.

4 Da nu Esters Piger og Hofmænd kom og fortalte hende det, grebes Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klæder ud til Mordokaj, for at man skulde give ham dem paa og tage Sørgeklæderne af ham; men han tog ikke imod dem.

Lengnu Esther jenle nungah holeh nukisohon Mordecai umchan chu aseipeh phat un, ama jong alungkham lheh jengtan ahi. Amanun khaodip pon akisil khella akisil dingin pon agah thotnin ahinla Mordecai chu anompon ahi.

5 Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofmænd, som han havde stillet til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at faa at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.

Hiche jou chun Esther in lengpa dinga nukiso holah a ama lhacha dinga kipansah pa Hathach chu akouvin, Mordecai chun ipi hahsatna atoh ham chule ibola lunggim tah a uma ham ti gakholdoh dingin asol tan ahi.

6 Da Hatak kom ud til Mordokaj paa Byens Torv foran Kongens Port,

Hijeh chun Hathach chu khopi kelkot mai lang leitol a um Mordecai kom’a chun agachen ahi.

7 fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var hændt ham, og opgav ham nøje, hvor meget Sølv Haman havde lovet at tilveje Kongens Skatkamre for at faa Lov til at tilintetgøre Jøderne.

Mordecai in thusoh ho jouse leh Judate suhmang’a aumna dinga Haman in sum ijat lengte sumkhol na a dinga atodoh got ham tichu hoitah in ana seipeh soh keijin ahi.

8 Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den i Susan udgaaede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde vise Ester den og tilkendegive hende det og paalægge hende at gaa ind til Kongen og bede ham om Naade og gaa i Forbøn hos ham for sit Folk.

Judate jouse kisuh mangna dinga Susa khopi sunga kisodoh dan lekha pehkhat chu Hathach anapen ahi. Aman hiche lekha chu Esther anavetsah ding chuleh thil umdan chu hoitah a ahilchet dingin Hathach chu agah ngan sen ahi. Aman Hathach jah a chun Esther chu sollin lang lengpa kom’a amite inging a taohen ati.

9 Hatak gik saa ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sagt.

Hiti chun Hathach chu Mordecai jin angan sena pumchun Esther kom’a chun ahung kile tai.

10 Men Ester sendte Hatak til Mordokaj med følgende Svar:

Hiche jouchun Esther in Mordecai kom’a, athu lepoh dingin Hathach chu asolkit in ahi.

11 »Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongens Lande ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet gaar ind til Kongen i den inderste Gaard, kun gælder een Lov, den, at han skal lide Døden, medmindre Kongen rækker sit gyldne Scepter ud imod ham; i saa Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke været kaldt til Kongen!«

“Lengpa vaipo hole gambih hoa cheng mipiho jouse jengin jong, koihileh lengpan akou hilouva lengpa kom’a lut aum a ahileh lengpan a sana tenggol ahin lhunlut louleh thitei tei ding ahi ti hi mijousen ahet khatchu ahi. Tuhin lengpan eikou louna ni somthum alhingtai” ati.

12 Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord,

Hathach chun Esther thusei chu Mordecai kom alhut kittai.

13 bød Mordokaj ham svare Ester: »Tro ikke, at du alene af alle Jøder skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus!

Mordecai in Esther chu adonbutna alethot in; “Khopi sunga naum man in Judate jouse akitha gamteng kihoidoh nante tin kigel hih in.

14 Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, saa kommer der andetsteds fra Hjælp og Redning til Jøderne; men du og din Slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfældes Skyld, at du er kommet til kongelig Værdighed!«

Hitobang phat nahi thipbeh a naum a ahileh, hoilang ham khatna kon ahi Judate tedinga hoidoh nale olna hungsohdoh ding, amavang nangle nainsung mite thiding ahi. Kon ija ahetn em hitobang phatna ding jeh’a hi lengnu mun nalo hithei tah ahi!”

15 Da sendte Ester Mordokaj det Svar:

Hichejou chun Esther in Mordecai chu hiti hin thu athot kitne;

16 »Gaa hen og kald alle Susans Jøder sammen og hold Faste for mig, saaledes at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre Døgn; paa samme Maade vil ogsaa jeg og mine Terner faste; og derefter vil jeg gaa ind til Kongen, skønt det er imod Loven; skal jeg omkomme, saa lad mig da omkomme!«

“Susa khopia um Judate jouse gakoukhom inlang keidingin an-ngollin hungtao vun. Nithum sungin anjong nelou twijong donlouvin asun ajan in um un. Kanungah hole kenjong hitima chu kaboldiu ahi. Hiche jouteng chuleh dan in aphallou hijongleh, kathile kathi, kahinle kahin, lengpa kom’a kagalut ding ahi,” atipeh tai.

17 Saa gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde paalagt ham.

Hiti chun Mordecai apotdoh in Esther in ahin thupeh dungjui chet chun aga boltai.