Apostelenes gerninger 1
1 Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte baade at gøre og lære,
Nagra Luku'na, ese avontafe'ma kre'nofina, Tiofolisiga ko kasmi'noe, Jisasi'ma agafa huno hakarezama nehuno rempima hunezamigeno,
2 indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligaand;
avreno monafinka vu'nea knare ehanati'ne. Hianagi vunaku nehuno'a Agrama zamavare'nea aposol nagara ruotge Avamu'mo aza higeno, eri'zama erisaza zankura zamasmi'ne.
3 for hvem han ogsaa, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.
Ana amage nentaza aposol nagateke, atama erino fri'nefinti otino, Nagra mani'noe huno 40'a zage'gnafina zamavure vano nehuno, anahu kna huno Agra rama'a kampinti, ruzahu ruzahu ke nehuno, mika'zama Anumzamofo kumapima me'nea avu'ava zanku kea nehige'za nege'za antahi'naze.
4 Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke maatte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse, „hvorom, ‟ sagde han, „I have hørt af mig.
Ko'ma zamagrane mani'neno'a, anage huno huzmante'ne, Jerusalemi kumara otretfa hiho. Hianagi Nenfa'ma huvempa huno huhampri ramante'nea zanku'ma tamasmi'noana avega antetma maniho.
5 Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den Helligaand om ikke mange Dage.‟
Na'ankure Joni'a tintfanu mono tina frezmante'ne, hianagi ama knaretira atupa knafi, tamagra ruotge Avamuteti tina fregahaze.
6 Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: „Herre! opretter du paa denne Tid Riget igen for Israel?‟
Aposol naga'mo'za eritru hu'za magopi manite'za, agafa hu'za Jisasina antahige'naze. Ramoka amagna, Israeli vahe'mokizmi nomani'za zamazeri fatgo nehu'na, kva krizmantegahue hu'nana knafi?
7 Men han sagde til dem: „Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.
Hazageno agra anage huno zamasmi'ne, Tamagri'zana omane'neakita tamasmisugeta ontahigahaze. Nanknarero, nanknafino Nenfa'a agra hanave'afi, anankna huhamprinte'ne.
8 Men I skulle faa Kraft, naar den Helligaand kommer over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende.‟
Hu'neanagi ruotge Avamumo tamagrite esigetma, tusi'a hanave eritetma, Nagri nagenkea Jerusalemi kumate huama nehutma, Judiane Sameriane huama nehutma, afete mopa omeatre eme atre arega ome huama hugahaze.
9 Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saa derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.
Ana naneke zamasmiteno, negageno hampompi ufrege'za onke'naze.
10 Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,
Monafi kete'za mani'nageno, ame' huno efeke kukena hu'na'a ne'tremoke anante oti'ne'ne,
11 og de sagde: „I galilæiske Mænd, hvorfor staa I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen paa samme Maade, som I have set ham fare til Himmelen.‟
anage hu'na'e, Galili vahe'mote na'a higetma amarera oti'netma monafinka negaze? Ama ana Jisasi tmatreno monafi negageno mareri'neaza huno, ete anahu kna huno egahie, huke zamasmi'na'e.
12 Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.
Anante mago agona Olivie nehaza agona atre'za Jerusalemi e'naze. E'i ana agona Jerusalemi tava'onte me'ne, kama vu'amo'a, mani fruhu kna zupa vute'za neaza avamente me'nea agone. (1 kilomita avamenteku hu'ne.)
13 Og da de kom derind, gik de op paa den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob Alfæus's Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
Zamagrama Jerusalemi ufrete'za, nemaniza nompi anagame umareri'za hunaragintepinka mani'naze. Pita ene Joniki, Jemisi ene Endruki, Filipi'ene Tomasiki, Bataromio ene Matiuki, Jemisi Alfiasi nemofo ene Zelati nagapinti ne' Saimoniki, Jemisi nemofo Judasiki hu'za anampi umani'naze.
14 Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.
Maka ana naga'mo'za magoke antahintahifi maka'zupa nunamu nehu'za mago'a a'nene, Mariaki Jisasi nerera'ene, Jisasi nefu'zagi hu'za mani'naze.
15 Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde, (og der var en Skare samlet paa omtrent hundrede og tyve Personer):
Ana knafina zamentinti nehaza nagapinti Pita'a 120'a naza naga amu'nozamifi otino anage hu'ne.
16 „I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den Helligaand forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus;
Nafuhete, Ruotge Avamumo ko Deviti asmigeno avontafepima krente'neana, Judasi zamareno vige'za ha' vahe'mo'za azeri'naze kemo'a avufa'a forehie.
17 thi han var regnet iblandt os og havde faaet denne Tjenestes Lod.
Tagrane mani'neno, agra ama mono eri'zana eri'ne.
18 Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,
(Menina Judasi havi avu'ava'mo ana mopa miza se'ne, ana mopafi kanahegeno rimpamo tagatiramine.
19 hvilket ogsaa er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.
E'ina huno frige'za Jerusalemi kumate vahe'mo'za ana naneke nentahi'za ana mopagu Aramu kefi Hakaltemie hu'naze, zamagra kefina Korantami'nea mope hu'naze.)
20 Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: „Hans Bolig blive øde, og der være ingen, som bor i den, ‟ og: „Lad en anden faa hans Tilsynsgerning.‟
Anazanku Zgame avontafipina anage huno kre'ne, Atregeno mago'zana noma'afina omaneno, Anampina atregeno mago vahere huno omanino, (Sam-Zga 69:25), Atregeno mago vahe'mo agri nona erino, eri'zana erino huno avona krente'ne. (Sam-Zga 109:8)
21 Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
Ana hu'negu tagra mago ne azeri otisunkeno, Judasi nona erisie. Ana ne'mo'a tagrane maka knama, Ramo Jisasi'ma mani'nereti vuno,
22 lige fra Johannes's Daab indtil den Dag, da han blev optagen fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse.‟
Joni'ma mono tima fre ante'nea knareti eno, tagripinti avareno monafi vu'neaza ke'nenimo, fri'nefinti oti'neazana huama huno tagranena vano hugahie.
23 Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias.
Ana hute'za tare ne'tre znazeri oti'naze, Josefenku Banabasi'e (nehaza ne'kino mago' agi'a Jastusi'e) magora Matiasi'e.
24 Og de bade og sagde: „Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to
Ana hute'za nunamu hu'za, Ramoka kagra hakare vahe'mofo zamarimpa ke'nane. Hanki ama tare ne'trenpintira, inamofo huhampri antenampi taveriho.
25 til at faa denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas forlod for at gaa hen til sit eget Sted.‟
Kamagema'ante'nea aposol ne' Judasi'ma eri'zama atreno kuma'arega vu'nea ne'mofo kuma'ma erino ama ana aposol eri'zama erinogura huhamprinte'nampi taverio.
26 Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt paa Matthias, og han blev regnet sammen med de elleve Apostle.
Anante mago'zokago (lots) Taisi zokago reza kazageno, Matiasi huhampri'naza su'amo eama hige'za, Matiasi azeri otizageno, 1lni'a aposol nagapi ufre'ne.
