Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
Kasefa hoza vasage kna PentikosI ege'za, aposol naga'mo'za mago nompi atru hu'naze.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
Ana hu'za mani'nageno amehuno zaho'mofo agasasamo hiaza huno, tusi'a agasasa runo monafinti eramino mani'naza nompi avite'ne.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Tevemofo agefu'nagana huno, tagareno vuno eno huno, magoke magoke'mofonte emani'ne.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
Maka'mofona Ruotge Avamu'mo zamagu'afi viteno, zamazeri otige'za, Avamu'mo zamasamia kante ante'za, agafa hu'za aru agerupinti kea hu'naze.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
Ana knafina knare hu'za Anumzamofo amagenentaza Juda vahe'mo'za, mopane mopane kotegati e'za Jerusalemi kumate emani'naze.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
Ana agasasa fore nehige'za, miko vahe'mo'za atru hu'za na'a fore nehie hu'naze. Na'ankure mago mago'mo'a agra'a agerupi antahitere hu'ne.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Zamagra antri nehu'za anage hu'naze, ana maka Galili vahe'mo'za kea nehazanki na'a fore nehie?
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Na'a higeta tagra mago mago'mota tagra'a tageru'ma tarera'ma kaserantegetama neruna tagerupina nentahune?
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Tagra rukotegati rukotegati Patia mopareti'ene, Medes mopareti'ene Elami mopareti'ene, Mesopotemia mopareti'ene, Judia mopareti'ene, Kapatosia mopareti'ene, Pontusi mopareti'ene, Esia mopareti'ene,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
Frigia mopareti'ene, Pamfilia mopareti'ene, Isipi mopareti'ene, Sairini kaziga Livia mopareti'ene, Romuti nantu vahe'ene, Hibru vahe'ene, megi'a vahe'mo'za zamagu'a rukrahe hu'naza vahe'enene.
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?”
Kriti mopareti'ene Arabu mopareti vahe'mota tagra hanavenentake avu'ava'zama Anumzamo'ma hia zana tagerupi nentahune!
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?”
Maka'mo'za mago'ene na'a fore nehie nehu'za, tusi'za hu'za antahintahi hakare hu'naze. Zamagra'a ohumi ahumi nehu'za anage hu'naze, Na'a amazana fore nehie?
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.”
Hianagi mago'amo'za anama haza zankura anage hu'za zamagi'za nereza, zamagra kahefa waini ti ne'za negi nenegahaze! Hu'za hu'naze.
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Hianagi Pita'a otino 11ni'a aposol naga'ane mani'neno ranke huno zamasmino, tamagra Judia vahe'ene, miko Jerusalemi mani'namota amama huankea tamagesa anteta antahi ankereho.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
Ama kema nehaza zanku'ma tamagesa hakare nehazana, menina nantera 9kiloki hu'neanki'za, zamagra negi tina one'naze.
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
Hu'neanagi ama'i korapa kasnampa ne'mo, Joeli hu'nea nanekemofo avufa'a meni negaze.
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
Hagi vagare knafina, Anumzamo'a anage hu'ne, Nagra Avamuni'a vahepi eri herafi atresugeno, tamagri ne'mofatamimo'za, kasnampa kea huama nehanage'na, kasefa vahe'mo'za ava'na keaza nehanage'za, ranafa tamimo'za ava'na kegahaze.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Nagri eri'za vahera, vene'nere ene, a'nerera Nagra Avamu'ni'a ananknafina eri herafi atresuge'za zamagra kasnampa kea hugahaze.
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
Nagra monafina ruzahu'za eri fore nehu'na, kaguva avame'za ama mopafina erifore nehu'na, korane, tevene, hampone tokira hugahie.
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
Zagemo'a rukrahe huno hani hanigeno, ikamo'a kora hanigeno, henka tusi'a hanave'nentake Ramofo kna egahie.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.” —
Ana nehanigeno miko vahe'mo'za, Ramofo agi hanta nevazisamo'za zamagu'vazinke'za knare kuma erigahaze. (Jol 2:28-32.)
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
Israeli vahe'motma ama kea antahiho, Nazareti ne' Jisasina, Anumzamo azeri oti'nea ne'mo, kaguva zane ruzahu'zane, avame'zana Anumzamo'a, Agripi runtanino amuno tamifina eri'zana erigeta, keta antahita hu'naze.
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
Ama ana nera, Anumzamo antahino ahegahaze huno korapa retro hu'nea kante antetma, tamagra avaretma megi'a vahe zamazampi antage'za, keka zafare hanto ahegeno fri'ne.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
Hianagi Anumzamo'a fri'nefinti azeri otino, fri'zamofo atazampinti azeri so'e hu'ne. Na'ankure frizamofo hanave'amo'a azerintega osu'ne.
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Deviti'a amanahu ke agriku hu'ne, Nagra maka zupa negogeno, Ramo'a navuga nemanie, na'ankure Agra nazantmaga'a mani'neankino, mago zamo'a nazeri kazara osugahie.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
E'ina hu'negu nagu'amo'a so'e nehanigeno, nagipintira tusi'a musenkemo atiramigahie. Navufamo'enena ana zanke huno fore'ma hania zanku avega anteno manigahie.
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
Na'ankure kagra nagu'namena fri vahe kumapina (Heidis), otregahane, huge atresankeno Ruotge hu'nemo'a kerifina onkasrigahie. (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.”
Kagra mani'zanimofo kana ko eri'ama hunami vare'nane. Kagrama navate'ma nemaninkeno'a, nagripina musezamo avinete, huno Deviti'a hu'ne. (Sam-Zga 16:8-11.)
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
Nafuhete, nagra fatgo hu'na neramasmue, mago tahitia Deviti'a frige'za asentageno, keri'amo'a menina tagrane me'ne.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
Na'ankure agra kasnampa nekino antahine, Anumzamo'a mago negeho avareno tra'are (kini trate) antesigeno mani'nigu averino huvempa hu'ne.
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
Deviti'a kegamuteno, Kraisima friteno otisniazana ke'ne, fri vahe kumapina (Heidis) avufamo'a atresigeno za'za kna omaneno, onkasrisia zanku hu'ne. (Sam-Zga 16:10.) (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
E'i ana Jisasina, Anumzamo'a fri'nefinti azeri otigeta, tagra maka'mota tavufinti ke'nona zanku nehune.
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
Ana higeno Anumzamo ragi nemino, azantamaga kaziga'a avarentegeno, huvempama hu'nea Ruotge Avamura Nefampinti erino, eritagitregeta menina negeta nentahita nehaze.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Na'ankure Deviti'a monafinka mareori'neanagi, Deviti agra'a huno, Ramo'a, nagri Ramofonku huno, Naza tamaga kaziga mani'nege'na,
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.”
Nagra ha' vaheka'a zamazerina kagia tra antesugenka, kagiareti arentrako hugahane huno hu'ne. (Sam-Zga 110:1.)
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.”
E'ina hu'negu, maka Israeli vahe'motma tamage hutma antahi ankereho, tamagrama aheta hanti'naza nera, Anumzamo'a azeri otigeno, Ra vahe tro huno Kraisi mani'ne.
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?”
Ana kema zamagrama nentahizageno, kemo'a zamarimpafi agonaza zamareaza hige'za, Pitanku'ene ruga'a aposol nagakura anage hu'naze, tafuhete tagra na'a hugahune?
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
Hazageno, Pita'a zamagrikura anage hu'ne, tamagu'a rukrahe nehutma, Jisas Kraisi agifi mono tina frenkeno, kumi'timia apaseramante'na, ruotge Avamu'mofo museza tamagra erigahaze.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.”
Na'ankure huvempama hu'neana tamagri'ene, mofavre tamimofonku'ene, afete mani'namokizmigu'ene, ruga'a vahera tagri Ra Anumzamo zamagi hanige'za, Agrite esamoza erigahaze.
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!”
Rama'a ruga'a ke Pita'a huama nehuno, zamazahuke zamasami'ne. Kefo zampima mani'naza vahepintira, maniganeta manisaza zamo tamagu'vazina, knare huta manigahaze.
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
Agri kere zamentintima haza nagapintira, monoti fre'naze. Anazupage tima fre'nazana, 3tauseni'a nazamo'za fre'naze.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
Ana vahe'mo'za aposol nagamokizmi naneke antahiza atru hu'za monora rempi hu'za nentahiza, magopi breti kori'za nene'za (Lords sapa) nunamuna hu'naze.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Aposol naga'mo'za hakare ruzahu'zane, kuguva'zana erifore nehazageno, maka'a vahe'mo'za nege'za zamanogu nehu'za amazana na'za fore'nehie hu'naze.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
Hanki Jisasinte zamentinti hu'naza vahe'mo'za tragote'za nemani'za, maka'za zamia omi'ami nehu'za,
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
mago'a zazamine, mopa zaminena agafa hu'za zagore atrage'za, miza'sage'za zago eri'za upama hu'naza vahe refako hu'za zami'naze.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Maka kna ra mono (tempol) kumapi atru hu'za mono kea nehu'za, zamagu'a anterami'za, zamarimpa fruregati nonte nonte bretia kori'za nene'za kave'zamia fako hutere hu'naze.
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Anumzamofo agi hentesga nehazageno, mago'a vahe'mo'za ana vahe'mokizmi muse huzmante'naze. Ana nehazageno Anumzamo zamagu'ma vazi'nea vahe'mo'za mago mago kna rama'a efre'naze.
