Apostelenes gerninger 26
1 Men Agrippa sagde til Paulus: „Det tilstedes dig at tale om dig selv.‟ Da udrakte Paulus Haanden og forsvarede sig saaledes:
Agrippa ih Pool suh liita, “An teeteewah tiit jen baat eh uh.” Pool heh lak ah janghaat ano heteewah tiit ah amah baatta:
2 „Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!
“Agrippa Luuwang! Nga teeteewah suh khangraangse liihang chiinnyah ngah an ngathong ni chap angno Jehudi loong ih mat eh deejoh halang tiit ah baat hang,
3 navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmaal; derfor beder jeg dig om, at du taalmodigt vil høre mig.
Jehudi rom arang nyia rookmui jengmui ah an ih rapniine ih jat hu, erah thoidi, nga jeng ah naririh eh boichaat weeuh.
4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;
“Jehudi mina loongtang ih jat eha jaaro dowa eh ngah mamah eh songtong lang. Nga roidong tang mamah eh songlang neng ih jat eha, nga hah ni mamah songtang, erah lidi Jerusalem ni mamah eh songlang.
5 thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.
Ngah ih liihang ah langla, nga tiit ah neng ih ejen baat eh ah, neng ih jirep ah ejat, jaakhoh ni ngah Pharisi rom arang ah kap angno songtong tang.
6 Og nu staar jeg her og dømmes for Haabet paa den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,
Eno ngah adi chaplang abah sengte sengwah suh Rangte ih kakhamta suh laalom thoidi—
7 og som vort Tolvstammefolk haaber at naa frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Haabs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!
seng mina asih jaatnyi ih erah chosuh laalomla, erah raangtaan ih rangwu rangphe Rangte rangsoom rumha. Luuwang, erah suh laalom thoidi ba, Jehudi loong ih mat eh joh rum halang!
8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?
Arah di tongte sen loong ah ih tek nawa Rangte ih ngaaksaat thukta tiit hanpi ah mamah eh chaan chohan?
9 Jeg selv mente nu ogsaa at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,
“Nga teewah ih uh Najaret dowa Jisu tiit ah emah ju eh daan tang.
10 og det gjorde jeg ogsaa i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde faaet Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og naar de bleve slaaede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.
Jerusalem ni ngah emamah eh reeraang tang. Rangte mina loong ah phaatak ni jootsak suh nyia tek haat esuh Romwah phokhoh loong jiin nawa chaan aphaan ah thaang etang; eno neng loong ah tek haat etheng ngeh ih liirum abah ngah ih uh emah ju roong jengtang.
11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.
Neng phaangphak suh nyia Jisu laalom toihaat thuk suh li leh Jehudi rangsoomnok noongrep ni hedop hedop siiwi rumtang. Rangte miloong asuh rathan eh kakhadah tang mideek mikaan ni nep kaleh kasiiwi rumtang.
12 Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,
“Romwah phokhoh jiin nawa chaan aphaan ah thaang angno Damaskas ni taat katang aju erah raangtaan ih kaat dowa.
13 saa jeg undervejs midt paa Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstraale mig og dem, som rejste med mig.
Eno Luuwang, rangnithung di, seng loong ah lam ni khoom ih di, rangsa nang eju ephaak weephaak arah tuptang, rang nawa phaak ra haano nga damdi kaatte miloong ah nep eh kaangtookta.
14 Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig haardt at stampe imod Brodden.
Seng loong ah hah ni loongdatti, eno Hebru jenglam eh ngasuh liihang rah miroot japchaat tang, ‘Sool, Sool! An ih ngah tiim esuh siiwi halang? An teeteewah ih an tamkong ni buhu, maan ih heh changte wah chaanthah pitnak ah likhiik eh ah,’
15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.
‘Teesu an o ang weelu?’ Ngah ih emah ih cheng tang. Eno Teesu ih emah ngaakli tahang, ‘Ngah Jisu, an ih siiwi halang rah ah.
16 Men rejs dig og staa paa dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkaare dig til Tjener og Vidne, baade om det, som du har set, og om mine kommende Aabenbaringer for dig,
An lah nah toonchap uh. Nga jeng chaatte toom ang ah ngeh ih an poon suh dong halang. Chiinnyah an ih ngah mamah eh tup halang adoleh liwang nah tiim jaat noisok ha erah tiit ah mih suh tumbaat theng.
17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig
An mina Ijirel noksong nyia Ranglajatte lak nawa ngah ih pangha. An ih neng mik ah
18 for at oplade deres Øjne, saa de maa omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne faa Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
singsiit uno rangnak nawa rangwu nah doksiit theng adoleh Soitaan reenawa Rangte reenah thoksiit theng, timnge liidoh neng ngasuh tuumaang jun eh neng rangdah ah saasiit suh nyia Rangte ih jeeta mina loong damdoh choh tong suh ah.’
19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;
“Erah raangtaan ih, Agrippa Luuwang, rang nawa tuptang motmang ah ngah ih tadaan tang.
20 men jeg forkyndte baade først for dem i Damaskus og saa i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.
Jaakhoh thoon ah Jerusalem nyia Damaskas hah ni erah lidi Ranglajatte mina loong suh Judia hah noongrep ni Rangte tiit ah tumbaat tang, neng rangdah sekthun ano Rangte reenah thok suh ah erah damdi sekthun ih hi ngeh ih noisok suh baat rumtang.
21 For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slaa mig ihjel.
Erah thoidi ba, rangsoomnok ni ang angdi Jehudi loong ah ih jorum hangno tek haat taatchung rum tahang.
22 Det er altsaa ved den Hjælp, jeg har faaet fra Gud, at jeg har staaet indtil denne Dag og vidnet baade for smaa og store, idet jeg intet siger ud over det, som baade Profeterne og Moses have sagt skulde ske,
Enoothong amadi tuk ih Rangte ih chosok roh eh halang, erah raangtaan ih mihak noodek thoontang ngathong ni adi Rangte eje ngeh ih baat suh toonchap lang. Khowah nyia Moses ih mamah re theng banbaatta ngah ih uh phoosiitsiit tiit ah baat hang:
23 at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys baade for Folket og for Hedningerne.‟
Erah langla Kristo ah chamnaang jaatjaat etheng, eno Jehudi nyia Ranglajatte loong ah ih khopiiroidong chosuh heh tek nawa phang ngaaksaat ah.”
24 Men da han forsvarede sig saaledes, sagde Festus med høj Røst: „Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.‟
Pool ih heteewah tiit emah taatbaat adi, Phestas ah Pool taangko sok ano erongwah ih riita, “Emok anglu hanih, Pool! Ehanmi eh nyootsoot kuh ih mokpaang lu!”
25 Men Paulus sagde: „Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.
Pool ngaak jengta, “Emok tah angkang, an ba elong! Ngah amiisak tiit ah baat hang.
26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis paa, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vraa.
Agrippa Luuwang! Ngah an damdoh lacho laphaan jen roongwaan ehang, timnge liidi an ih jirep ah jat eho. Ngah ih an suh kamkam ih tuumaang hala, arah miloong ah ih tiimjih hoonha erah jat eh hu ngeh ah, timnge liidi arah tiit ah hesuk henoong ni tahoonka.
27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.‟
Agrippa Luuwang, Khowah ah hanpi nih ehu? Ngah ih jat ehang an ih hanpi ehu.”
28 Men Agrippa sagde til Paulus: „Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.‟
Agrippa ih Pool suh liita, “An ih ngah amah ih Kristaan eh hoon thuk ang nih mok samthun hu?”
29 Men Paulus sagde: „Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogsaa alle, som høre mig i Dag, maatte blive saadanne, som jeg selv er, paa disse Lænker nær.‟
Pool ngaakjengta, “Dot doh angkoja oh adoleh rekam lidoh angkoja oh “Ngah ih Rangte rangsoom hang ah an luulu lah angthang eh o ih nga jeng boichaat ha erah loong ah nep nga likhiik eh hoon theng chiinnyah jaanruh ih khak halang thoidoh ah.”
30 Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.
Eno Luuwang, kobono, Barnis nyia wahoh loong ah toonchapta,
31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: „Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker.‟
doksoon karum ano roongwaan karumta, “Arah mih ah phaatak nah saktheng nyia heh tekjih bah tiim uh tathet reeka.”
32 Men Agrippa sagde til Festus: „Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.‟
Eno Agrippa ih Phestas suh liita, “Luuwanglong lasih lajota bah arah mih ah jen doksoon eh thengta.”
