Apostelenes gerninger 22
1 „I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar over for eder!‟
“Jehudi phoh ano loong, boichaat thaak he sen ngathong ni nga puipang tiit jenglang rah ah!”
2 Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
Hebru jenglam eh waan rum kano, ehanhan eh tikdat rumta, eno Pool ah jangjeng kata.
3 „Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
“Ngah Jehudi nok hah, Silika hah Tarsas ni tup hang rah, enoothong Gamaliel le wette ang angno Jerusalem hah aradi hak ang rah. Ngah ih sengte sengwah Hootthe ah rapne eh nyoot angno, chiinnyah sen ang lan ah likhiik ngah uh Rangte lakni lok hang rah.
4 Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde baade Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
Teesu lamphante loong ah ngah ih lanti laan mah roh eh siiwi rumtang. Minuh miwah jokhaakleh phaatak ni sak rumtang.
5 som ogsaa Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsteraadet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for ogsaa at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de maatte blive straffede.
Romwah phokhothoon nyia Ngoongthumte loong ih nep jen deenbaat ehan ngah ih ami tam aha tiit baat hang rah ah. Nengphoh nengno Damaskus ni tongte loong asuh le ah raangleh nga lak ni kakoh rum tahang, enooleh Damaskas dowa kristaan miloong ah jaanruh ih kitleh Jerusalem ni kasiiwi wan rum tahang.
6 Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstraalede mig.
“Damaskas hah thok nanah di, rangnithung di rang nawa nga reeni weephaak ah likhiik eh phaak ra taha.
7 Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
Hah ni loongdat angno ngasuh liihang rah miroot japchaat tang, ‘Sool, Sool! An ih tiim esuh siiwi halang?’
8 Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
‘Eno chengtang, Teesu an o anglu?’ ‘Ngah Najaret hah dowa Jisu, an ih siiwi halang ah,’ ngeh ih ngaakli tahang.
9 Men de, som vare med mig, saa vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
Nga dam dowa miloong ah ih weephaak ah tup eh rumta, enoothong erah waan taha root ah tachaat rumta.
10 Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Staa op og gaa til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
Ngah ih chengtang, ‘Teesu, ngah ih tiimjih eh ang?’ Eno Teesu ih ngasuh baat tahang, ‘Toonchap uh Damaskas nah kah uh, an ih tiim etheng ah Rangte ih erah nah baat ho.’
11 Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom saaledes ind i Damaskus.
Weephaak nawa ih edook eh hoontang, erah thoidi nga joon loong ah ih nga lakni siit rum hangno Damaskas ko kati.
12 Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
“Erah samnuthung adi sengte sengwah Hootthe jatte Ananias ngeh ih mih wasiit angta, heh erah hah adi songtongte angta nyia Jehudi loong ih rapne eh choomjoh rumta.
13 kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg saa op paa ham i samme Stund.
Heh nga reeni chapwang haano, li tahang, nga no ‘Sool, weetup eh uh!’ Erah jeng damdam eh kaasok angno heh japtuptang.
14 Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
Ananias ih baat tahang, ‘Sengte sengwah Rangte ih heh tenthun mongtham ah jatthuk suh danje halu, adoleh heh laksuh kateng tiit ah jatthuk suh, nyia heh jeng ah boichaat suh danje halu.
15 Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
Tiimnge liidi, an ih tiim chaat hu nyia tiim tup hu erah ah mirep miraang suh toombaatte angthuk suh ngeh ih li halu.
16 Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!
Ano bah, an ih tiimjih ma kaban uh? Toonchap uthong, an rangdah ah saasiit suh rang ah soom uno ju nah thong tem kah uh.’
17 Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
“Jerusalem ni ngaakwang angno, Rangteenok ni rangsoom tang adi,
18 og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
motmang ni, nga Teesu tuptang, eno heheh ih baat tahang, ‘Jerusalem nawa kharok eh doksoon uh, arah dowa miloong asuh nga tiit ah laatbaat ubah uh tabaam boichaat ru ang ah.’
19 Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,
Ngah ih ngaakli tang, ‘Teesu,’ ‘Ngah Jehudi Rangsoomnok ni kah angno an liphante loong ah jokhak katang nyia buthom tang ah neng ih jat eha.
20 og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.
Eno an haaki Stephen tek haat rumta doh, ngah eje angtang, heh tek thukte nyia heh tek haatte nyuh akhat sokboite aju ngah angtang.’
21 Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.‟
Eno nga Teesu ih baat tahang, ‘Kah uh’ ‘tiimnge liidi an Ranglajatte loong reenah haloot nah kaat thuk ha.’”
22 Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: „Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.‟
Miloong ah ih Pool jengkhaap ah maang thoon jengjeng eh boichaat rumta; eno erongwah ih riiraak rumta, “Phanhaat eh an! Tek haat eh an! Heh ething tong theethe tah angka!”
23 Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
Miloong ah riiraak rum ano, neng nyuh ah jap eh rumta, botbung ah rangkhoh ni wenhaat eh rumta.
24 befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.
Room nok hah arami saahaap elong ah ih heh mina loong asuh Pool ah sipaahi loong tongtheng ni siitkaat thuk rumta, eno Pool thoidi Jehudi loong erah than tiimnge ih riiraak rumta ah jatjoot suh Pool ah botthuk rumta.
25 Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: „Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?‟
Enoothong bot esuh ngeh ih taatkit rum adi, heh reeni chapta saahaap asuh Pool ih chengta, “Heh thet re mat ah maang thaak hoonka doh Room nok hah ah mi botthom nih eh ah?”
26 Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: „Hvad er det, du er ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.‟
Erah chaat ano saahaap ah, heh nang ih elong asuh cheng wangta, “Tiimjih hoon hu? Mih abah Room nok hah joh!”
27 Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: „Sig mig, er du en Romer?‟ Han sagde: „Ja.‟
Eno saahaap elong ah ih Pool suh cheng kata, “Baat thaak hang, an Room nok hah nih ah?” “Ele” Pool ih ngaakbaatta.
28 Og Krigsøversten svarede: „Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum.‟ Men Paulus sagde: „Jeg er endog født dertil.‟
Saahaap elong ah ih liita, “Ngah ebah Room nok hah eh hoon suh ngun rapne ih kotang.” Eno Pool ih liita, “Ngabah tup tahang dowa eh Room hate.”
29 Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.
Pool suh chengte loong ah erah damdam eh heh re dowa neng liko eh heng soon rumta; eno saahaap elong ah Room nok hah mokkhak hang ngeh ih rapne eh choota.
30 Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
Saahaap elong ah ih Pool aju Jehudi loong ah ih tiim thoidi thet haat suh liiha ngeh ih jat suh taat liita; erah thoidi erah saalih adi Pool lak dowa jaanruh ah jaahaat thuk ano Romwah phokhoh nyia noksong loongtang chomui thuk suh baat rumta. Eno Pool siitkaat ano neng ngathong ni chap thukta.
