< Anden Krønikebog 15 >

1 Guds Aand kom over Azarja, Odeds Søn,
Oded capa Azariah te a soah Pathen mueihla a om pah.
2 og han traadte frem for Asa og sagde til ham: »Hør mig, Asa og hele Juda og Benjamin! HERREN er med eder, naar I er med ham; og hvis I søger ham, lader han sig finde af eder, men forlader I ham, forlader han ogsaa eder!
Te dongah Asa mikhmuh la cet tih amah taengah, “Asa neh Judah boeih neh Benjamin loh kai ol hnatun. Amah taengah na om uh ham ni nangmih taengah BOEIPA a om. Amah na toem uh atah nangmih taengah phoe ni. Tedae amah te na hnawt uh atah nangmih te n'hnawt ni.
3 I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Præster til at vejlede og uden Lov,
Kum te yet te Israel khuiah oltak Pathen tal coeng tih aka thuinuet kung khosoih khaw tal coeng, olkhueng khaw tal coeng.
4 men i sin Trængsel omvendte det sig til HERREN, Israels Gud, og søgte ham, og han lod sig finde at dem.
Tedae a rhal khuiah Israel Pathen BOEIPA taengla mael tih amah te a tlap uh dongah amih taengah a phoe pah.
5 I de Tider kunde ingen gaa ud og ind i Fred, thi der var vild Rædsel over alle Landes Indbyggere;
Te vaeng tue ah tah aka kunael neh aka vuenva ham khaw ngaimongnah a om moenih. Khohmuen kah khosa boeih taengah soekloeknah ping coeng.
6 Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i vild Rædsel med alle mulige Trængsler.
Pathen loh amih te citcai cungkuem neh a khawkkhek coeng dongah, namtom neh namtom, khopuei neh khopuei khaw phop uh thae.
7 Men I, vær frimodige og lad ikke Hænderne synke, thi der er Løn for eders Gerning.«
Tedae nangmih tah thaahuel uh lamtah na kut kha sak boeh. Na thaphu hamla thapang om coeng,” a ti nah.
8 Da Asa hørte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig og fjernede de væmmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land og fra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; og han byggede paany HERRENS Alter foran HERRENS Forhal.
Te ol neh tonghma Oded kah tonghma ol te Asa loh a yaak vaengah thaa a huel. Sarhingkoi te Judah neh Benjamin khohmuen pum lamloh, Ephraim tlang kah a loh khopuei rhoek lamloh a khoe. BOEIPA ngalha hmai kah BOEIPA hmueihtuk te khaw a tlaih.
9 Saa samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim, Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en Mængde Israeliter var gaaet over til ham, da de saa, at HERREN hans Gud var med ham.
Te phoeiah Judah pum neh Benjamin khaw, amih taengah aka bakuep Ephraim neh Manasseh lamkah khaw Simeon lamkah khaw a coi. Anih kah Pathen BOEIPA tah anih taengah om tila a hmuh uh vaengah tah Israel lamloh anih taengah a pum la cungku uh.
10 De samledes i Jerusalem i den tredje Maaned i Asas femtende Regeringsaar
Te dongah Asa ram kah kum hlai nga a hla thum vaengah tah Jerusalem la tingtun uh.
11 og ofrede den Dag HERREN Ofre af Byttet, de havde medbragt, 700 Stykker Hornkvæg og 7000 Stykker Smaakvæg.
Te khohnin ah tah BOEIPA te a nawn uh tih kutbuem khui lamkah saelhung ya rhih neh boiva thawng rhih a khuen uh.
12 Derpaa sluttede de en Pagt om at søge HERREN, deres Fædres Gud, af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl;
A napa Pathen BOEIPA te a thinko boeih neh, a hinglu boeih neh toem hamla paipi khuila kun uh.
13 og enhver, der ikke søgte HERREN, Israels Gud, skulde lide Døden, være sig lille eller stor, Mand eller Kvinde.
Israel Pathen BOEIPA te aka toem pawt boeih tah, tanoe kangham khaw, tongpa huta khaw a duek sak.
14 Det tilsvor de HERREN med høj Røst under Jubel og til Trompeters og Horns Klang,
BOEIPA taengah ol a len neh, tamlung neh, olueng neh, tuki neh a toemngam uh.
15 Og hele Juda glædede sig over den Ed, thi de svor af hele deres Hjerte og søgte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde af dem og lod dem faa Ro til alle Sider.
A thinko boeih neh a toemngam uh dongah olhlo soah Judah pum loh omngaih uh. Amamih kah kolonah boeih neh amah te a tlap uh dongah amih taengah a phoe pah. Te dongah BOEIPA loh amih te a kaepvai ah a duem sak.
16 Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden som Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til Ære for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde, sønderknuse og brænde i Kedrons Dal.
Manghai Asa loh manu aMaakah pataeng khaw Asherah rhobuk a saii dongah manghainu lamloh a khoe. Anih kah rhobuk te Asa loh a tloek pah tih a tip phoeiah tah Kidron soklong ah a hoeh.
17 Vel forsvandt Offerhøjene ikke af Israel, men alligevel var Asas Hjerte helt med HERREN, saa længe han levede.
Hmuensang te Israel lamloh khoe uh pawt mai cakhaw amah tue khuiah tah Asa kah thinko he rhuemtuet la om.
18 Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Guds Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar.
A napa kah hnocim neh amah kah hnocim khaw, cak khaw, sui khaw, hnopai khaw BOEIPA im la a khuen.
19 Der var ikke Krig før efter Asas fem og tredivte Regeringsaar.
Asa kah ram te kum sawmthum kum nga duela caemtloeknah a om moenih.

< Anden Krønikebog 15 >