1 Peter 3
1 Ligesaa, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,
ⲁ̅ⲛⲉϩⲓⲟⲙⲉ ⲟⲛ ⲛⲧⲉⲓϩⲉ ⲉⲩⲑⲃⲃⲓⲟ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲛⲛⲉⲩϩⲁⲓ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉϣⲱⲡⲉ ⲟⲩⲛϩⲟⲓⲛⲉ ⲟ ⲛⲁⲧⲥⲱⲧⲙ ⲉⲡϣⲁϫⲉ ⲛⲥⲉϯϩⲏⲩ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲁϫⲛϣⲁϫⲉ ϩⲓⲧⲛ ⲧⲁⲛⲁⲥⲧⲣⲟⲫⲏ ⲛⲛⲉϩⲓⲟⲙⲉ
2 naar de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.
ⲃ̅ⲉⲩⲛⲁⲩ ⲉⲧⲉⲧⲛⲁⲛⲁⲥⲧⲡⲟⲫⲏ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ϩⲛ ⲟⲩϩⲟⲧⲉ
3 Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
ⲅ̅ⲛⲁⲓ ⲇⲉ ⲙⲡⲣⲧⲣⲉϥϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲩ ⲛϭⲓ ⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲉⲧϩⲓⲃⲟⲗ ⲛϩⲱⲗⲕ ϩⲓ ⲛⲟⲩⲃ ϩⲓ ϩⲟⲓⲧⲉ
4 men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.
ⲇ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲧϩⲏⲡ ⲛⲧⲉ ⲡϩⲏⲧ ϩⲛ ⲧⲙⲛⲧⲁⲧⲧⲁⲕⲟ ⲙⲡⲉⲡⲛⲁ ⲛⲣⲙⲣⲁϣ ⲁⲩⲱ ⲉⲧϩⲟⲣⲕ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲧⲁⲓⲏⲩ
5 Thi saaledes var det ogsaa, at fordum de hellige Kvinder, som haabede paa Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mænd,
ⲉ̅ⲧⲁⲓ ⲅⲁⲣ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲉⲛⲉⲩⲕⲟⲥⲙⲉⲓ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲙⲡⲉⲓⲟⲩⲟⲉⲓϣ ⲛϭⲓ ⲛⲉϩⲓⲟⲙⲉ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲉⲧϩⲉⲗⲡⲓⲍ ⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲩⲥⲱⲧⲙ ⲛⲥⲁ ⲛⲉⲩϩⲁⲓ
6 som Sara var Abraham lydig, hun kaldte ham Herre, hun, hvis Børn I ere blevne, naar I gøre det gode og ikke frygte nogen Rædsel.
ⲋ̅ⲛⲑⲉ ⲛⲥⲁⲣⲣⲁ ⲉⲛⲉⲥⲥⲱⲧⲙ ⲛⲥⲁ ⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ ⲉⲥⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲡⲁϫⲟⲉⲓⲥ ⲧⲁⲓ ⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲥ ⲛϣⲉⲉⲣⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲓⲣⲉ ⲙⲡⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲧⲛⲣ ϩⲟⲧⲉ ⲁⲛ ⲛϩⲏⲧⲥ ⲛⲗⲁⲁⲩ ⲛϩⲟⲧⲉ
7 Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.
ⲍ̅ⲛϩⲟⲟⲩⲧ ⲟⲛ ⲛⲧⲉⲓϩⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲟⲟⲡ ⲛⲙⲙⲁⲩ ⲕⲁⲧⲁ ⲟⲩⲥⲟⲟⲩⲛ ⲛⲧⲉⲧⲛϯ ⲛⲟⲩⲧⲓⲙⲏ ⲛⲛⲉⲧⲛϩⲓⲟⲙⲉ ϩⲱⲥ ⲥⲕⲉⲩⲟⲥ ⲛϭⲱⲃ ϫⲉ ϩⲉⲛⲥⲩⲛⲕⲗⲏⲣⲟⲛⲟⲙⲟⲥ ⲛⲉ ⲛⲧⲉⲭⲁⲣⲓⲥ ⲙⲡⲱⲛϩ ⲉⲧⲙⲕⲁ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲛϣⲗⲏⲗ
8 Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;
ⲏ̅ⲡϫⲱⲕ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲡⲉ ⲉⲣ ⲟⲩϩⲏⲧ ⲛⲟⲩⲱⲧ ⲧⲏⲣⲧⲛ ⲉϣⲡ ϩⲓⲥⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛⲉⲣⲏⲩ ⲉⲣ ⲙⲁⲓⲥⲟⲛ ⲉⲣ ϣⲁⲛⲁϩⲧⲏϥ ⲉⲑⲃⲃⲓⲉ ⲧⲏⲩⲧⲛ
9 betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.
ⲑ̅ⲛⲧⲉⲧⲛⲧⲱⲱⲃⲉ ⲁⲛ ⲛⲟⲩⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲉⲡⲙⲁ ⲛⲟⲩⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲏ ⲟⲩⲥⲁϩⲟⲩ ⲉⲡⲙⲁ ⲛⲟⲩⲥⲁϩⲟⲩ ⲛϩⲟⲩⲟ ⲇⲉ ⲛⲧⲟϥ ⲛⲧⲉⲧⲛⲥⲙⲟⲩ ϫⲉ ⲛⲧⲁⲩⲧⲉϩⲙ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲡⲁⲓ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲕⲗⲏⲣⲟⲛⲟⲙⲉⲓ ⲙⲡⲉⲥⲙⲟⲩ
10 Thi „den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;
ⲓ̅ⲡⲉⲧⲟⲩⲱϣ ⲅⲁⲣ ⲉⲙⲉⲣⲉ ⲡⲱⲛϩ ⲁⲩⲱ ⲉⲛⲁⲩ ⲉϩⲉϩⲟⲟⲩ ⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩⲟⲩ ⲙⲁⲣⲉϥⲧⲁⲗϭⲉ ⲡⲉϥⲗⲁⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥⲥⲡⲟⲧⲟⲩ ⲉⲧⲙϫⲱ ⲛⲟⲩⲕⲣⲟϥ
11 han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!
ⲓ̅ⲁ̅ⲙⲁⲣⲉϥⲣⲉⲕⲧϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲛϥⲉⲓⲣⲉ ⲙⲡⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ⲛϥϣⲓⲛⲉ ⲙⲁⲣⲉϥϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲁ ϯⲣⲏⲛⲏ ⲛϥⲡⲱⲧ ⲛⲥⲱⲥ
12 Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt.‟
ⲓ̅ⲃ̅ϫⲉ ⲛⲉⲃⲁⲗ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲩϭⲱϣⲧ ⲉϫⲛ ⲛⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥⲙⲁⲁϫⲉ ⲉⲩⲣⲁⲕⲉ ⲉⲡⲉⲩⲥⲟⲡⲥ ⲡϩⲟ ⲇⲉ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲉϫⲛ ⲛⲉⲧⲉⲓⲣⲉ ⲛⲙⲡⲉⲑⲟⲟⲩ
13 Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkære for det gode?
ⲓ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲓⲙ ⲡⲉⲧⲛⲁⲑⲙⲕⲉ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛⲛⲉⲣ ⲣⲉϥⲕⲱϩ ⲉⲡⲁⲅⲁⲑⲟⲛ
14 Men om I ogsaa maatte lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige. Nærer ingen Frygt for dem, og forfærdes ikke;
ⲓ̅ⲇ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲉϣⲱⲡⲉ ⲟⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲡ ϩⲓⲥⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥⲩⲛⲏ ⲛⲁⲓⲁⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲧⲉⲩϩⲟⲧⲉ ⲇⲉ ⲙⲡⲉⲣⲣ ϩⲟⲧⲉ ϩⲏⲧⲥ ⲟⲩⲇⲉ ⲙⲡⲣϣⲧⲟⲣⲧⲣ
15 men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskab for det Haab, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,
ⲓ̅ⲉ̅ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲇⲉ ⲡⲉⲭⲥ ⲙⲁⲧⲃⲃⲟϥ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲛϩⲏⲧ ⲉⲧⲉⲧⲛⲥⲉⲃⲧⲱⲧ ⲛⲟⲩⲟⲉⲓϣ ⲛⲓⲙ ⲉϯ ⲁⲡⲟⲗⲟⲅⲓⲁ ⲛⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲁⲓⲧⲉⲓ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲙⲡϣⲁϫⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲑⲉⲗⲡⲓⲥ ⲉⲧⲛϩⲏⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ
16 idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode Vandel i Kristus, maa blive til Skamme, naar de bagtale eder som Ugerningsmænd.
ⲓ̅ⲋ̅ⲁⲗⲗⲁ ϩⲛ ⲟⲩⲙⲛⲧⲣⲙⲣⲁϣ ⲙⲛ ⲟⲩϩⲟⲧⲉ ⲉⲩⲉⲛⲧⲏⲧⲛ ⲙⲙⲁⲩ ⲛⲛⲟⲩⲥⲩⲛⲏⲇⲏⲥⲓⲥ ⲉⲛⲁⲛⲟⲩⲥ ϫⲉⲕⲁⲥ ϩⲙ ⲡⲉⲧⲟⲩⲕⲁⲧⲁⲗⲁⲗⲉⲓ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲛϩⲏⲧϥ ⲉⲩⲉϫⲓ ϣⲓⲡⲉ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲧⲥⲱϣϥ ⲛⲧⲉⲧⲛⲁⲛⲁⲥⲧⲣⲟⲫⲏ ⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩⲥ ⲉⲧϩⲙ ⲡⲉⲭⲥ
17 Thi det er bedre, om det saa er Guds Villie, at lide, naar man gør godt, end naar man gør ondt.
ⲓ̅ⲍ̅ⲛⲁⲛⲟⲩⲥ ⲅⲁⲣ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲓⲣⲉ ⲙⲡⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲡ ϩⲓⲥⲉ ⲉϣϫⲉ ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ⲡⲟⲩⲱϣ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛϩⲟⲩⲟ ⲉⲣⲟⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲓⲣⲉ ⲙⲡⲡⲉⲑⲟⲟⲩ
18 Thi ogsaa Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Aanden,
ⲓ̅ⲏ̅ϫⲉ ⲡⲉⲭⲥ ⲁϥⲙⲟⲩ ⲛⲟⲩⲥⲟⲡ ϩⲁ ⲛⲉⲛⲛⲟⲃⲉ ⲡⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥ ϩⲁⲛⲣⲉϥϫⲓ ⲛϭⲟⲛⲥ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉϥⲧⲉⲣⲉⲧⲛϩⲱⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲁϥⲙⲟⲩ ⲙⲛ ϩⲛ ⲧⲥⲁⲣⲝ ⲁϥⲱⲛϩ ⲇⲉ ϩⲙ ⲡⲉⲡⲛⲁ
19 i hvilken han ogsaa gik hen og prædikede for Aanderne, som vare i Forvaring,
ⲓ̅ⲑ̅ϩⲙ ⲡⲁⲓ ⲉⲁϥⲃⲱⲕ ⲁϥⲧⲁϣⲉⲟⲉⲓϣ ⲛⲛⲉⲡⲛⲁ ⲉⲧϩⲙ ⲡⲉϣⲧⲉⲕⲟ
20 som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken faa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste igennem Vand,
ⲕ̅ⲛⲁⲓ ⲛⲧⲁⲩⲣ ⲁⲧⲥⲱⲧⲙ ⲙⲡⲉⲓⲟⲩⲟⲉⲓϣ ⲉⲛⲉⲣⲉⲧⲙⲛⲧϩⲁⲣϣ ϩⲏⲧ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲕⲱ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲛⲛⲱϩⲉ ⲉⲩⲧⲁⲙⲓⲟ ⲛⲧϭⲓⲃⲱⲧⲟⲥ ⲧⲁⲓ ⲛⲧⲁϩⲉⲛⲕⲟⲩⲓ ⲡⲱⲧ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟⲥ ⲁⲩⲟⲩϫⲁⲓ ⲉⲡⲙⲟⲟⲩ ⲉⲩⲙⲉϩ ϣⲙⲟⲩⲛⲉ ⲙⲯⲩⲭⲏ
21 hvilket nu ogsaa frelser eder i sit Modbillede som Daab, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,
ⲕ̅ⲁ̅ⲕⲁⲧⲁ ⲡⲧⲩⲡⲟⲥ ⲙⲡⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ⲉⲧⲟⲩϫⲟ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲧⲉⲛⲟⲩ ϩⲛ ⲟⲩⲉⲓⲱ ⲁⲛ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϭⲟⲣϫⲉ ⲛⲧⲉ ⲧⲥⲁⲣⲝ ⲁⲗⲗⲁ ⲙⲡⲟⲩⲱϣⲃ ⲛⲧⲉⲩⲥⲩⲛⲉⲓⲇⲏⲥⲓⲥ ⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩⲥ ⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲧⲱⲟⲩⲛ ⲛⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ
22 han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Haand, efter at Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.
ⲕ̅ⲃ̅ⲡⲁⲓ ⲉⲧϩⲓ ⲟⲩⲛⲁⲙ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲁϥⲃⲱⲕ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲧⲡⲉ ⲁⲛⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ϩⲩⲡⲟⲧⲁⲥⲥⲉ ⲛⲁϥ ⲙⲛ ⲛⲉⲝⲟⲩⲥⲓⲁ ⲙⲛ ⲛϭⲟⲙ
A Dove is Sent Forth from the Ark
