1 Peter 2
1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
ⲁ̅ⲉⲁⲧⲉⲧⲛⲕⲱ ϭⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲛⲕⲁⲕⲓⲁ ⲛⲓⲙ ⲙⲛ ⲕⲣⲟϥ ⲛⲓⲙ ⲙⲛ ϩⲩⲡⲟⲕⲣⲏⲥⲓⲥ ⲛⲓⲙ ⲙⲛ ⲗⲁ ⲛⲓⲙ ⲙⲛ ⲕⲁⲧⲁⲗⲁⲗⲓⲁ ⲛⲓⲙ
2 og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,
ⲃ̅ⲛⲑⲉ ⲛϩⲉⲛϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲉⲁⲩϫⲡⲟⲟⲩ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲛⲧⲉⲧⲛⲙⲉⲣⲉ ⲡⲉⲣⲱⲧⲉ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲛⲗⲟⲅⲓⲕⲟⲛ ⲉⲧⲉ ⲙⲛ ⲕⲣⲟϥ ⲛϩⲏⲧϥ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛⲛⲁⲓⲁⲓ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧϥ ⲉⲩⲟⲩϫⲁⲓ
3 om I da have smagt, at Herren er god.
ⲅ̅ⲉϣϫⲉ ⲁⲧⲉⲧⲛϫⲓ ϯⲡⲉ ϫⲉ ⲟⲩⲭⲣⲏⲥⲧⲟⲥ ⲡⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ
4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
ⲇ̅ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲉⲧⲛϯ ⲙⲡⲉⲧⲛⲟⲩⲟⲓ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟϥ ⲡⲱⲛⲉ ⲉⲧⲟⲛϩ ⲉⲁⲩⲧⲥⲧⲟϥ ⲙⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ⲛⲛⲉⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲇⲉ ⲉϥⲥⲟⲧⲡ ⲁⲩⲱ ⲉϥⲧⲁⲓⲏⲩ
5 og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
ⲉ̅ⲛⲧⲱⲧⲛ ϩⲱⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲕⲱⲧ ⲙⲙⲱⲧⲛ ϩⲱⲥ ⲱⲛⲉ ⲉϥⲟⲛϩ ⲛⲟⲩⲏⲓ ⲙⲡⲛⲁⲧⲓⲕⲟⲛ ⲉⲩϣⲙϣⲉ ⲉϥⲟⲩⲁⲁⲃ ⲉⲧⲁⲗⲟ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲉⲛⲑⲩⲥⲓⲁ ⲙⲡⲛⲁⲧⲓⲕⲟⲛ ⲉⲩϣⲏⲡ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲓⲧⲛ ⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ
6 Thi det hedder i et Skriftsted: „Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror paa ham, skal ingenlunde blive til Skamme.‟
ⲋ̅ϫⲉ ϥⲥⲏϩ ϩⲛ ⲧⲉⲅⲣⲁⲫⲏ ϫⲉ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ϯⲛⲁⲕⲱ ϩⲛ ⲥⲓⲱⲛ ⲛⲟⲩⲱⲛⲉ ⲛⲕⲟⲟϩ ⲛⲥⲱⲡⲧ ⲉϥⲧⲁⲓⲏⲩ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧⲛⲁⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲛϥⲛⲁϫⲓ ϣⲓⲡⲉ ⲁⲛ
7 Eder altsaa, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
ⲍ̅ⲉⲣⲉ ⲡⲧⲁⲉⲓⲟ ϭⲉ ϣⲟⲟⲡ ⲛⲏⲧⲛ ⲛⲉⲧⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲛⲉⲧⲟ ⲇⲉ ⲛⲁⲧⲛⲁϩⲧⲉ ⲉⲡⲱⲛⲉ ⲛⲧⲁⲩⲥⲧⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϭⲓ ⲛⲛⲉⲧⲕⲱⲧ ⲡⲁⲓ ⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲉⲉⲩⲁⲡⲉ ⲛⲕⲟⲟϩ
8 og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de ogsaa vare bestemte.
ⲏ̅ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲱⲛⲉ ⲛϫⲣⲟⲡ ⲙⲛ ⲟⲩⲡⲉⲧⲣⲁ ⲛⲥⲕⲁⲛⲇⲁⲗⲟⲛ ⲛⲛⲁⲓ ⲉⲧϫⲓ ϫⲣⲟⲡ ⲉⲡϣⲁϫⲉ ⲉⲩⲟ ⲛⲛⲁⲧⲛⲁϩⲧⲉ ⲉⲁⲩⲕⲁⲁⲩ ⲉⲡⲁⲓ
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
ⲑ̅ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛ ⲟⲩⲅⲉⲛⲟⲥ ⲉϥⲥⲟⲧⲡ ⲟⲩⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲟⲩⲙⲛⲧⲟⲩⲏⲏⲃ ⲟⲩϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲉϥⲟⲩⲁⲁⲃ ⲟⲩⲗⲁⲟⲥ ⲉⲡⲱⲛϩ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛϫⲱ ⲛⲛⲛⲉϣⲡⲏⲣⲉ ⲙⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲉϩⲙ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲕⲁⲕⲉ ⲉⲡⲉϥⲟⲩⲟⲉⲓⲛ ⲛϣⲡⲏⲣⲉ
10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
ⲓ̅ⲛⲁⲓ ⲛⲧⲉⲧⲛ ⲡⲗⲁⲟⲥ ⲙⲡⲉⲓⲟⲩⲟⲉⲓϣ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛ ⲡⲗⲁⲟⲥ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲉⲧⲉ ⲙⲡⲟⲩⲛⲁ ⲛⲁⲩ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩⲛⲁ ⲛⲏⲧⲛ
11 I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afholde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
ⲓ̅ⲁ̅ⲛⲁⲙⲉⲣⲁⲧⲉ ϯⲡⲁⲣⲁⲕⲁⲗⲉⲓ ⲙⲙⲱⲧⲛ ϩⲱⲥ ϣⲙⲙⲟ ⲁⲩⲱ ϩⲱⲥ ⲣⲙⲛϭⲟⲓⲗⲉ ⲉⲧⲣⲉⲧⲥⲁϩⲉ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲉⲡⲓⲑⲩⲙⲓⲁ ⲛⲥⲁⲣⲕⲓⲕⲟⲛ ⲛⲁⲓ ⲉϯ ⲟⲩⲃⲉ ⲧⲉⲯⲩⲭⲏ
12 saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.
ⲓ̅ⲃ̅ⲉⲩⲛⲧⲉⲧⲛ ⲙⲙⲁⲩ ⲛⲧⲉⲧⲛⲁⲛⲁⲥⲧⲣⲟⲫⲏ ⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩⲥ ϩⲛ ⲛϩⲉⲑⲛⲟⲥ ϫⲉⲕⲁⲥ ϩⲙ ⲡⲉⲧⲟⲩⲕⲁⲧⲁⲗⲁⲗⲓⲁ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲛϩⲏⲧϥ ϩⲱⲥ ⲣⲉϥⲣ ⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲉⲩⲉⲛⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲛϩⲉⲃⲏⲩⲉ ⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩⲟⲩ ⲛⲥⲉϯ ⲉⲟⲟⲩ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲙ ⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲙⲡϭⲙ ⲡϣⲓⲛⲉ
13 Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,
ⲓ̅ⲅ̅ⲑⲃⲃⲓⲉ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲥⲱⲛⲧ ⲛⲓⲙ ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲓⲧⲉ ⲟⲩⲣⲣⲟ ϩⲱⲥ ⲉϥϫⲟⲥⲉ
14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
ⲓ̅ⲇ̅ⲉⲓⲧⲉ ϩⲩⲅⲉⲙⲱⲛ ϩⲱⲥ ⲉⲩⲧⲛⲛⲟⲟⲩ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧϥ ⲉⲧϫⲓ ⲕⲃⲁ ⲛⲛⲉⲧⲉⲓⲣⲉ ⲙⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲉⲡⲧⲁⲓⲟ ⲇⲉ ⲛⲛⲣⲉϥⲣⲡ ⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ
15 Thi saaledes er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
ⲓ̅ⲉ̅ϫⲉ ⲧⲁⲓ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲙⲡⲟⲩⲱϣ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲓⲣⲉ ⲙⲡⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ⲛⲧⲉⲧⲛϣⲧⲁⲙ ⲉⲣⲉⲛⲧⲙⲛⲧⲁⲧⲥⲟⲟⲩⲛ ⲛⲛⲉⲓⲁⲑⲏⲧ ⲛⲣⲱⲙⲉ
16 som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
ⲓ̅ⲋ̅ϩⲱⲥ ⲣⲙϩⲉ ⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲙϩⲉ ϣⲟⲟⲡ ⲛⲏⲧⲛ ⲁⲛ ϩⲱⲥ ϩⲃⲥ ⲛⲕⲁⲕⲓⲁ ⲁⲗⲗⲁ ϩⲱⲥ ϩⲙϩⲁⲗ ⲛⲧⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
17 Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
ⲓ̅ⲍ̅ⲛⲧⲉⲧⲛⲧⲁⲉⲓⲉ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲛⲧⲉⲧⲛⲙⲉⲣⲉ ⲛⲉⲧⲛⲉⲣⲏⲩ ⲛⲧⲉⲧⲛⲣ ϩⲟⲧⲉ ⲛϩⲏⲧϥ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛⲧⲁⲓⲉ ⲡⲣⲣⲟ
18 I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogsaa de urimelige.
ⲓ̅ⲏ̅ⲛϩⲙϩⲁⲗ ⲥⲱⲧⲙ ⲛⲥⲁ ⲛⲉⲧⲛϫⲓⲥⲟⲟⲩⲉ ϩⲛ ϩⲟⲧⲉ ⲛⲓⲙ ⲛⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩⲟⲩ ⲙⲙⲁⲧⲉ ⲁⲛ ⲙⲛ ⲛϩⲁⲕ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲕⲟⲟⲩⲉ ⲉⲧϭⲟⲟⲙⲉ
19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.
ⲓ̅ⲑ̅ⲡⲁⲓ ⲅⲁⲣ ⲟⲩϩⲙⲟⲧ ⲡⲉ ⲉϣϫⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲟⲩⲥⲩⲛⲉⲓⲇⲏⲥⲓⲥ ⲛⲧⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲟⲩⲛ ⲟⲩⲁ ⲛⲁϥⲓ ϩⲁϩⲉⲛⲗⲏⲡⲏ ⲉϥϣⲡ ϩⲓⲥⲉ ϩⲛ ⲟⲩϫⲓⲛ ϭⲟⲛⲥ
20 Thi hvad Ros er det, om I holde ud, naar I synde og derfor faa Næveslag? Men dersom I holde ud, naar I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.
ⲕ̅ⲁϣ ⲅⲁⲣ ⲡⲉ ⲡⲉⲧⲛⲉⲟⲟⲩ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛⲣ ⲛⲟⲃⲉ ⲛⲥⲉϩⲓⲟⲩⲉ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲛⲧⲉⲧⲛϭⲱ ⲁⲗⲗⲁ ⲉϣϫⲉ ⲧⲉⲧⲛⲉⲓⲣⲉ ⲙⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ⲥⲉϩⲓⲟⲩⲉ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲧⲉⲧⲛϭⲉⲉⲧ ⲡⲁⲓ ⲟⲩϩⲙⲟⲧ ⲡⲉ ⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
21 Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,
ⲕ̅ⲁ̅ⲛⲧⲁⲩⲧⲉϩⲙ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲅⲁⲣ ⲉⲡⲁⲓ ϫⲉ ⲡⲉⲭⲥ ϩⲱⲱϥ ⲁϥϣⲡ ϩⲓⲥⲉ ϩⲁⲣⲱⲧⲛ ⲉϥⲕⲱ ⲛⲏⲧⲛ ⲛⲟⲩⲥⲙⲟⲧ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲧⲉⲧⲛⲁⲁⲟⲩⲉϩ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲥⲁⲛⲉϥϩⲓⲟⲟⲩⲉ
22 han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,
ⲕ̅ⲃ̅ⲡⲁⲓ ⲉⲧ ⲙⲡϥⲣ ⲛⲟⲃⲉ ⲟⲩⲇⲉ ⲙⲡⲟⲩϩⲉ ⲕⲣⲟϥ ϩⲛ ⲧⲉϥⲧⲁⲡⲣⲟ
23 han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,
ⲕ̅ⲅ̅ⲡⲁⲓ ⲉⲩⲥⲁϩⲟⲩ ⲙⲙⲟϥ ⲙⲡⲉϥⲥⲁϩⲟⲩ ⲉϥϣⲡ ϩⲓⲥⲉ ⲛϥⲛⲟϭⲥ ⲁⲛ ⲡⲉ ⲛⲉϥⲕⲱ ⲇⲉ ⲙⲡⲙⲁ ⲙⲡⲉⲧⲛⲁⲕⲣⲓⲛⲉ ⲇⲓⲕⲁⲓⲱⲥ
24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme op paa Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere blevne lægte.
ⲕ̅ⲇ̅ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲁϥⲧⲁⲗⲟ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲛⲛⲉⲛⲛⲟⲃⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ϩⲙ ⲡⲉϥⲥⲱⲙⲁ ⲉϫⲙ ⲡϣⲉ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲁⲛⲙⲟⲩⲛ ⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲛⲟⲃⲉ ⲛⲧⲛⲱⲛϩ ϩⲛ ⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥⲩⲛⲏ ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲧⲁⲗϭⲟ ϩⲙ ⲡⲉϥⲥⲁϣ
25 Thi I vare vildfarende som Faar, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
ⲕ̅ⲉ̅ⲛⲉⲧⲉⲧⲛⲟ ⲅⲁⲣ ⲡⲉ ⲛⲑⲉ ⲛⲛⲉⲓⲉⲥⲟⲟⲩ ⲉⲧⲥⲟⲣⲙ ⲁⲗⲗⲁ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲁⲧⲉⲧⲛⲕⲉⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲡϣⲱⲥ ⲡⲉⲡⲓⲥⲕⲟⲡⲟⲥ ⲛⲛⲉⲧⲙⲯⲩⲭⲏ
