Salme 94

1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

Yahvé, tú, Dios a quien pertenece la venganza, tú, Dios, a quien pertenece la venganza, resplandece.

2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

Levántate, juez de la tierra. Devuelve a los orgullosos lo que se merecen.

3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

Yahvé, hasta cuándo los malvados, ¿hasta cuándo triunfarán los malvados?

4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

Derraman palabras arrogantes. Todos los malhechores se jactan.

5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

Rompen a tu pueblo en pedazos, Yahvé, y aflige tu herencia.

6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

Matan a la viuda y al extranjero, y asesinar a los huérfanos.

7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

Dicen: “Yah no verá, ni el Dios de Jacob considerará”.

8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

Considera, tú, insensato del pueblo; tontos, ¿cuándo seréis sabios?

9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

El que implantó el oído, ¿no oirá? El que formó el ojo, ¿no verá?

10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

El que disciplina a las naciones, ¿no castigará? El que enseña al hombre sabe.

11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

Yahvé conoce los pensamientos del hombre, que son inútiles.

12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

Bendito es el hombre al que disciplinas, Yah, y enseñar con tu ley,

13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

para que le des descanso en los días de adversidad, hasta que la fosa sea cavada para los malvados.

14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

Porque Yahvé no rechazará a su pueblo, ni abandonará su herencia.

15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

Porque el juicio volverá a la justicia. Todos los rectos de corazón la seguirán.

16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

¿Quién se levantará por mí contra los malvados? ¿Quién me defenderá de los malhechores?

17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

A menos que Yahvé haya sido mi ayuda, mi alma habría vivido pronto en el silencio.

18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

Cuando dije: “¡Me resbala el pie!” Tu amorosa bondad, Yahvé, me sostuvo.

19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

En la multitud de mis pensamientos dentro de mí, tus consuelos deleitan mi alma.

20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

El trono de la maldad tendrá comunión con vosotros, que provoca el malestar por el estatuto?

21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

Se reúnen contra el alma del justo, y condenar la sangre inocente.

22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Pero Yahvé ha sido mi alta torre, mi Dios, la roca de mi refugio.

23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.

Ha hecho recaer sobre ellos su propia iniquidad, y los cortará en su propia maldad. Yahvé, nuestro Dios, los cortará.