< Salme 92 >
1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
Dwom a wɔto no Homeda. Eye sɛ wɔkamfo wo Awurade na wɔto dwom de hyɛ wo anuonyam, Ɔsorosoroni,
2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
na wɔpae mu ka wʼadɔe anɔpa ne wo nokware anadwo,
3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
wɔ hama du sanku so ne sankuten nnwom mu.
4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
Awurade, wo nneyɛe ma mʼani gye; mede anigye to nnwom, wo nsa ano nnwuma nti.
5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
Awurade, wo nnwuma yɛ akɛse, na wo nyansa mu dɔ!
6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
Agyimifo nnim na nkwaseafo nte ase,
7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
amumɔyɛfo benyin sɛ sare na abɔnefo bɛyɛ frɔmfrɔm de, nanso wɔbɛsɛe wɔn pasaa.
8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
Na wo Awurade, wɔayɛ wo ɔkɛse afebɔɔ.
9 Men du, Herre, er høj evindelig.
Awurade, ampa ara, wʼatamfo bɛyera; na wɔbɛhwete abɔnefo nyinaa.
10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
Woama me ahoɔden te sɛ ɛko; woahwie ngohuam papa agu me so.
11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
Mahu mʼatamfo nkogu a wɔadi, mate sɛnea mʼatamfo atirimɔdenfo aguan afi akono.
12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
Atreneefo bɛyɛ frɔmfrɔm te sɛ abedua, wobenyin sɛ Lebanon sida;
13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
nea wɔadua wɔ Awurade fi, wobenyin frɔmfrɔm wɔ yɛn Nyankopɔn adiwo hɔ.
14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
Wɔbɛkɔ so asow aba, onyinkyɛ mu mpo, wɔbɛyɛ frɔmfrɔm sɛ ahabammono,
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
de akyerɛ sɛ, “Awurade yɛ ɔtreneeni; ɔyɛ me botan, na atirimɔdensɛm biara nni ne mu.”