Salme 91
1 Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
Assis dans l'asile du Très-haut, on repose à l'ombre du Tout-puissant.
2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
Je dis à l'Éternel: O mon refuge et mon fort, ô mon Dieu en qui je me confie!
3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
Oui, Il te dégage des rets de l'oiseleur, de la peste meurtrière;
4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
Il te couvre de ses plumes, et sous ses ailes tu trouves un abri; sa vérité est un bouclier et un rempart.
5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,
Tu n'as pas à redouter l'épouvante de la nuit, ni la flèche qui vole durant le jour,
6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.
ni la peste qui s'avance dans les ténèbres, ni la contagion qui sévit au milieu du jour.
7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
Que mille hommes tombent à ton côté, et des myriades à ta droite, tu es hors des atteintes.
8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.
De tes yeux seulement tu en es spectateur, et tu assistes à la rétribution des impies.
9 — Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.
C'est, ô Éternel, que tu es mon refuge; tu t'es choisi le Très-baut pour appui.
10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.
Le malheur n'arrive point jusqu'à toi, et la plaie n'approche point ta tente.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.
Car Il donne pour toi l'ordre à ses anges de te garder en toutes tes voies.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.
Ils te porteront sur leurs bras, de peur que ton pied ne heurte contre la pierre,
13 Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.
Tu marcheras sur le lion et la vipère, tu fouleras le lionceau et le dragon.
14 „Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.
« Puisqu'il s'attache à moi, je veux le sauver, le mettre en lieu sûr, puisqu'il connaît mon nom,
15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.
Il m'invoque, et je l'exauce; je suis près de lui dans la détresse, je le délivrerai et je le glorifierai.
16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟
De longs jours je le rassasierai, et je lui ferai voir mon secours. »
