Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
In finem, pro occultis filii. Psalmus David. Confitebor tibi, Domine, in toto corde meo; narrabo omnia mirabilia tua.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
Lætabor et exsultabo in te; psallam nomini tuo, Altissime.
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
In convertendo inimicum meum retrorsum; infirmabuntur, et peribunt a facie tua.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
Quoniam fecisti judicium meum et causam meam; sedisti super thronum, qui judicas justitiam.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Increpasti gentes, et periit impius: nomen eorum delesti in æternum, et in sæculum sæculi.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
Inimici defecerunt frameæ in finem, et civitates eorum destruxisti. Periit memoria eorum cum sonitu;
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
et Dominus in æternum permanet. Paravit in judicio thronum suum,
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
et ipse judicabit orbem terræ in æquitate: judicabit populos in justitia.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
Et factus est Dominus refugium pauperi; adjutor in opportunitatibus, in tribulatione.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
Et sperent in te qui noverunt nomen tuum, quoniam non dereliquisti quærentes te, Domine.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Psallite Domino qui habitat in Sion; annuntiate inter gentes studia ejus:
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
quoniam requirens sanguinem eorum recordatus est; non est oblitus clamorem pauperum.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Miserere mei, Domine: vide humilitatem meam de inimicis meis,
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
qui exaltas me de portis mortis, ut annuntiem omnes laudationes tuas in portis filiæ Sion:
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
exultabo in salutari tuo. Infixæ sunt gentes in interitu quem fecerunt; in laqueo isto quem absconderunt comprehensus est pes eorum.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Cognoscetur Dominus judicia faciens; in operibus manuum suarum comprehensus est peccator.
Convertantur peccatores in infernum, omnes gentes quæ obliviscuntur Deum. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
Quoniam non in finem oblivio erit pauperis; patientia pauperum non peribit in finem.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Exsurge, Domine; non confortetur homo: judicentur gentes in conspectu tuo.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Constitue, Domine, legislatorem super eos, ut sciant gentes quoniam homines sunt.
