Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
For the choirmaster. To the tune of “The Death of the Son.” A Psalm of David. I will give thanks to the LORD with all my heart; I will recount all Your wonders.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
I will be glad and rejoice in You; I will sing praise to Your name, O Most High.
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
When my enemies retreat, they stumble and perish before You.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
For You have upheld my just cause; You sit on Your throne judging righteously.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
You have rebuked the nations; You have destroyed the wicked; You have erased their name forever and ever.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
The enemy has come to eternal ruin, and You have uprooted their cities; the very memory of them has vanished.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
But the LORD abides forever; He has established His throne for judgment.
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
He judges the world with justice; He governs the people with equity.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
The LORD is a refuge for the oppressed, a stronghold in times of trouble.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
Those who know Your name trust in You, for You, O LORD, have not forsaken those who seek You.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Sing praises to the LORD, who dwells in Zion; proclaim His deeds among the nations.
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
For the Avenger of bloodshed remembers; He does not ignore the cry of the afflicted.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Be merciful to me, O LORD; see how my enemies afflict me! Lift me up from the gates of death,
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
that I may declare all Your praises— that within the gates of Daughter Zion I may rejoice in Your salvation.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
The nations have fallen into a pit of their making; their feet are caught in the net they have hidden.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
The LORD is known by the justice He brings; the wicked are ensnared by the work of their hands.
The wicked will return to Sheol— all the nations who forget God. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
For the needy will not always be forgotten; nor the hope of the oppressed forever dashed.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Rise up, O LORD, do not let man prevail; let the nations be judged in Your presence.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Lay terror upon them, O LORD; let the nations know they are but men.
