Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
These are the proverbs of Solomon son of David, king of Israel,
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
for gaining wisdom and discipline, for comprehending words of insight,
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
and for receiving instruction in wise living and in righteousness, justice, and equity.
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
To impart prudence to the simple and knowledge and discretion to the young,
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
let the wise listen and gain instruction, and the discerning acquire wise counsel
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
by understanding the proverbs and parables, the sayings and riddles of the wise.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
The fear of the LORD is the beginning of knowledge, but fools despise wisdom and discipline.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Listen, my son, to your father’s instruction, and do not forsake the teaching of your mother.
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
For they are a garland of grace on your head and a pendant around your neck.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
My son, if sinners entice you, do not yield to them.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
If they say, “Come along, let us lie in wait for blood, let us ambush the innocent without cause,
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
let us swallow them alive like Sheol, and whole like those descending into the Pit. (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
We will find all manner of precious goods; we will fill our houses with plunder.
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Throw in your lot with us; let us all share one purse”—
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
my son, do not walk the road with them or set foot upon their path.
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
For their feet run to evil, and they are swift to shed blood.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
How futile it is to spread the net where any bird can see it!
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
But they lie in wait for their own blood; they ambush their own lives.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Such is the fate of all who are greedy, whose unjust gain takes the lives of its possessors.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Wisdom calls out in the street, she lifts her voice in the square;
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
in the main concourse she cries aloud, at the city gates she makes her speech:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
“How long, O simple ones, will you love your simple ways? How long will scoffers delight in their scorn and fools hate knowledge?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
If you had repented at my rebuke, then surely I would have poured out my spirit on you; I would have made my words known to you.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Because you refused my call, and no one took my outstretched hand,
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
because you neglected all my counsel, and wanted none of my correction,
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
in turn I will mock your calamity; I will sneer when terror strikes you,
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
when your dread comes like a storm, and your destruction like a whirlwind, when distress and anguish overwhelm you.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Then they will call on me, but I will not answer; they will earnestly seek me, but will not find me.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
For they hated knowledge and chose not to fear the LORD.
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
They accepted none of my counsel; they despised all my reproof.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
So they will eat the fruit of their own way, and be filled with their own devices.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
For the waywardness of the simple will slay them, and the complacency of fools will destroy them.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
But whoever listens to me will dwell in safety, secure from the fear of evil.”
