Salme 89

1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

Masquil de Ethán Ezrahita. LAS misericordias de Jehová cantaré perpetuamente: en generación y generación haré notoria tu verdad con mi boca.

2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:

Porque dije: Para siempre será edificada misericordia; en los mismos cielos apoyarás tu verdad.

3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:

Hice alianza con mi escogido; juré á David mi siervo, [diciendo]:

4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)

Para siempre confirmaré tu simiente, y edificaré tu trono por todas las generaciones. (Selah)

5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.

Y celebrarán los cielos tu maravilla, oh Jehová; tu verdad también en la congregación de los santos.

6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

Porque ¿quién en los cielos se igualará con Jehová? ¿quién será semejante á Jehová entre los hijos de los potentados?

7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!

Dios terrible en la grande congregación de los santos, y formidable sobre todos cuantos están alrededor suyo.

8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

Oh Jehová, Dios de los ejércitos, ¿quién como tú? Poderoso eres, Jehová, y tu verdad está en torno de ti.

9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.

Tú tienes dominio sobre la bravura de la mar: cuando se levantan sus ondas, tú las sosiegas.

10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

Tú quebrantaste á Rahab como á un muerto: con el brazo de tu fortaleza esparciste á tus enemigos.

11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.

Tuyos los cielos, tuya también la tierra: el mundo y su plenitud, tú lo fundaste.

12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

Al aquilón y al austro tú los criaste: Tabor y Hermón cantarán en tu nombre.

13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

Tuyo el brazo con valentía; fuerte es tu mano, ensalzada tu diestra.

14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

Justicia y juicio son el asiento de tu trono: misericordia y verdad van delante de tu rostro.

15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

Bienaventurado el pueblo que sabe aclamarte: andarán, oh Jehová, á la luz de tu rostro.

16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

En tu nombre se alegrarán todo el día; y en tu justicia serán ensalzados.

17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

Porque tú eres la gloria de su fortaleza; y por tu buena voluntad ensalzarás nuestro cuerno.

18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

Porque Jehová es nuestro escudo; y nuestro rey es el Santo de Israel.

19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.

Entonces hablaste en visión á tu santo, y dijiste: Yo he puesto el socorro sobre valiente; he ensalzado [un] escogido de mi pueblo.

20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.

Hallé á David mi siervo; ungílo con el aceite de mi santidad.

21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.

Mi mano será firme con él, mi brazo también lo fortificará.

22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

No lo avasallará enemigo, ni hijo de iniquidad lo quebrantará.

23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

Mas yo quebrantaré delante de él á sus enemigos, y heriré á sus aborrecedores.

24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.

Y mi verdad y mi misericordia serán con él; y en mi nombre será ensalzado su cuerno.

25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.

Asimismo pondré su mano en la mar, y en los ríos su diestra.

26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

El me llamará: Mi padre eres tú, mi Dios, y la roca de mi salud.

27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

Yo también le pondré [por] primogénito, alto sobre los reyes de la tierra.

28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.

Para siempre le conservaré mi misericordia; y mi alianza será firme con él.

29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

Y pondré su simiente para siempre, y su trono como los días de los cielos.

30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

Si dejaren sus hijos mi ley, y no anduvieren en mis juicios;

31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

Si profanaren mis estatutos, y no guardaren mis mandamientos;

32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.

Entonces visitaré con vara su rebelión, y con azotes sus iniquidades.

33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.

Mas no quitaré de él mi misericordia, ni falsearé mi verdad.

34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.

No olvidaré mi pacto, ni mudaré lo que ha salido de mis labios.

35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

Una vez he jurado por mi santidad, que no mentiré á David.

36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

Su simiente será para siempre, y su trono como el sol delante de mí.

37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)

Como la luna será firme para siempre, y [como] un testigo fiel en el cielo. (Selah)

38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.

Mas tú desechaste y menospreciaste á tu ungido; y te has airado [con él].

39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.

Rompiste el pacto de tu siervo; has profanado su corona [hasta] la tierra.

40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.

Aportillaste todos sus vallados; has quebrantado sus fortalezas.

41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.

Menoscabáronle todos los que pasaron por el camino: es oprobio á sus vecinos.

42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.

Has ensalzado la diestra de sus enemigos; has alegrado á todos sus adversarios.

43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.

Embotaste asimismo el filo de su espada, y no lo levantaste en la batalla.

44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.

Hiciste cesar su brillo, y echaste su trono por tierra.

45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)

Has acortado los días de su juventud; hasle cubierto de afrenta. (Selah)

46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?

¿Hasta cuándo, oh Jehová? ¿te esconderás para siempre? ¿arderá tu ira como el fuego?

47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?

Acuérdate de cuán corto sea mi tiempo: ¿por qué habrás criado en vano á todos los hijos del hombre?

48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)

¿Qué hombre vivirá y no verá muerte? ¿librarás su vida del poder del sepulcro? (Selah) (Sheol h7585)

49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?

Señor, ¿dónde están tus antiguas misericordias, que juraste á David por tu verdad?

50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,

Señor, acuérdate del oprobio de tus siervos; [oprobio que] llevo yo en mi seno de muchos pueblos.

51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

Porque tus enemigos, oh Jehová, han deshonrado, porque tus enemigos han deshonrado los pasos de tu ungido.

52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.

Bendito Jehová para siempre. Amén, y Amén.