Salme 89

1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

Maskil d'Ethan Ezrahite. Je chanterai les bontés de l'Eternel à toujours; je manifesterai de ma bouche ta fidélité d'âge en âge.

2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:

Car j'ai dit: ta bonté continue à toujours, [comme] les cieux, tu as établi en eux ta fidélité [quand tu as dit]:

3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:

J'ai traité alliance avec mon élu, j'ai fait serment à David mon serviteur, [en disant]:

4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)

J'établirai ta race à toujours, et j'affermirai ton trône d'âge en âge; (Sélah)

5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.

Et les cieux célèbrent tes merveilles, ô Eternel! ta fidélité aussi [est] célébrée dans l'assemblée des Saints.

6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

Car qui est-ce au-dessus des nues qui soit égal à l'Eternel? Qui est semblable à l'Eternel entre les fils des forts?

7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!

Le [Dieu] Fort se rend extrêmement terrible dans le Conseil secret des Saints, il est plus redouté que tous ceux qui sont à l'entour de lui.

8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

Ô Eternel Dieu des armées, qui est semblable à toi, puissant Eternel? aussi ta fidélité est à l'entour de toi.

9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.

Tu as puissance sur l'élévation des flots de la mer; quand ses vagues s'élèvent, tu les fais rabaisser.

10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

Tu as abattu Rahab comme un homme blessé à mort; tu as dissipé tes ennemis par le bras de ta force.

11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.

A toi sont les cieux, à toi aussi est la terre; tu as fondé la terre habitable, et tout ce qui est en elle.

12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

Tu as créé l'Aquilon et le Midi; Tabor et Hermon se réjouissent en ton Nom.

13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

Tu as un bras puissant, ta main est forte, et ta droite est haut élevée.

14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

La justice et l'équité sont la base de ton trône; la gratuité et la vérité marchent devant ta face.

15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

Ô que bienheureux est le peuple qui sait ce que c'est que du cri de réjouissance! Ils marcheront, ô Eternel! à la clarté de ta face.

16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

Ils s'égayeront tout le jour en ton Nom, et ils se glorifieront de ta justice.

17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

Parce que tu es la gloire de leur force; et notre pouvoir est distingué par ta faveur.

18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

Car notre bouclier est l'Eternel, et notre Roi est le Saint d'Israël.

19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.

Tu as autrefois parlé en vision touchant ton bien-aimé, et tu as dit: J'ai ordonné mon secours en faveur d'un homme vaillant; j'ai élevé l'élu d'entre le peuple.

20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.

J'ai trouvé David mon serviteur, je l'ai oint de ma sainte huile;

21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.

Ma main sera ferme avec lui, et mon bras le renforcera.

22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

L'ennemi ne le rançonnera point, et l'inique ne l'affligera point;

23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

Mais je froisserai devant lui ses adversaires, et je détruirai ceux qui le haïssent.

24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.

Ma fidélité et ma bonté seront avec lui; et sa gloire sera élevée en mon Nom.

25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.

Et je mettrai sa main sur la mer, et sa droite sur les fleuves.

26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

Il m'invoquera, [disant: ] Tu es mon Père; mon [Dieu] Fort, et le Rocher de ma délivrance.

27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

Aussi je l'établirai l'aîné [et] le souverain sur les Rois de la terre.

28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.

Je lui garderai ma bonté à toujours, et mon alliance lui sera assurée.

29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

Je rendrai éternelle sa postérité, et je ferai que son trône sera comme les jours des cieux.

30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

Mais si ses enfants abandonnent ma Loi, et ne marchent point selon mes ordonnances;

31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

S'ils violent mes statuts, et qu'ils ne gardent point mes commandements;

32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.

Je visiterai de verge leur transgression, et de plaie leur iniquité.

33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.

Mais je ne retirerai point de lui ma bonté, et je ne lui fausserai point ma foi.

34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.

Je ne violerai point mon alliance, et je ne changerai point ce qui est sorti de mes lèvres.

35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

J'ai une fois juré par ma sainteté; (si je mens jamais à David; )

36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

Que sa race sera à toujours, et que son trône sera comme le soleil, en ma présence:

37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)

Qu'il sera affermi à toujours comme la lune; et il y en aura dans les cieux un témoin certain; (Sélah)

38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.

Néanmoins tu l'as rejeté, et l'as dédaigné; tu t'es mis en grande colère contre ton Oint.

39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.

Tu as rejeté l'alliance faite avec ton serviteur; tu as souillé sa couronne, [en la jetant] par terre.

40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.

Tu as rompu toutes ses cloisons; tu as mis en ruine ses forteresses.

41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.

Tous ceux qui passaient par le chemin l'ont pillé; il a été mis en opprobre à ses voisins.

42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.

Tu as élevé la droite de ses adversaires, tu as réjoui tous ses ennemis.

43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.

Tu as aussi émoussé la pointe de son épée, et tu ne l'as point redressé en la bataille.

44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.

Tu as fait cesser sa splendeur, et tu as jeté par terre son trône.

45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)

Tu as abrégé les jours de sa jeunesse, [et] l'as couvert de honte; (Sélah)

46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?

Jusques à quand, ô Eternel? te cacheras-tu à jamais? ta fureur s'embrasera-t-elle comme un feu?

47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?

Souviens-toi de combien petite durée je suis; pourquoi aurais-tu créé en vain tous les fils des hommes?

48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)

Qui est l'homme qui vivra, et ne verra point la mort, et qui garantira son âme de la main du sépulcre? (Sélah) (Sheol h7585)

49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?

Seigneur, où sont tes bontés précédentes lesquelles tu as jurées à David sur ta fidélité?

50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,

Seigneur! souviens-toi de l'opprobre de tes serviteurs, [et comment] je porte dans mon sein [l'opprobre qui nous a été fait] par tous les grands peuples,

51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

[L'opprobre] dont tes ennemis ont diffamé, ô Eternel! dont ils ont diffamé les traces de ton Oint.

52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.

Béni soit à toujours l'Eternel; Amen! Oui, Amen!