Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

Al Músico principal: para Jeduthún: Salmo de Asaph. CON mi voz clamé á Dios, á Dios clamé, y él me escuchará.

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

Al Señor busqué en el día de mi angustia: mi mal corría de noche, y no cesaba: mi alma rehusaba consuelo.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

Acordábame de Dios, y gritaba: quejábame, y desmayaba mi espíritu. (Selah)

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Tenías los párpados de mis ojos: estaba yo quebrantado, y no hablaba.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

Consideraba los días desde el principio, los años de los siglos.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

Acordábame de mis canciones de noche; meditaba con mi corazón, y mi espíritu inquiría.

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

¿Desechará el Señor para siempre, y no volverá más á amar?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

¿Hase acabado para siempre su misericordia? ¿hase acabado la palabra suya para generación y generación?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

¿Ha olvidado Dios el tener misericordia? ¿ha encerrado con ira sus piedades? (Selah)

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

Y dije: Enfermedad mía es esta; [traeré pues á la memoria] los años de la diestra del Altísimo.

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

Acordaréme de las obras de JAH: sí, haré yo memoria de tus maravillas antiguas.

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

Y meditaré en todas tus obras, y hablaré de tus hechos.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

Oh Dios, en santidad es tu camino: ¿qué Dios grande como el Dios nuestro?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Tú eres el Dios que hace maravillas: tú hiciste notoria en los pueblos tu fortaleza.

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

Con tu brazo redimiste á tu pueblo, á los hijos de Jacob y de José. (Selah)

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

Viéronte las aguas, oh Dios; viéronte las aguas, temieron; y temblaron los abismos.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

Las nubes echaron inundaciones de aguas; tronaron los cielos, y discurrieron tus rayos.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

[Anduvo] en derredor el sonido de tus truenos; los relámpagos alumbraron el mundo; estremecióse y tembló la tierra.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

En la mar fué tu camino, y tus sendas en las muchas aguas; y tus pisadas no fueron conocidas.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Condujiste á tu pueblo como ovejas, por mano de Moisés y de Aarón.