< Salme 73 >
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
psalmus Asaph quam bonus Israhel Deus his qui recto sunt corde
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
mei autem paene moti sunt pedes paene effusi sunt gressus mei
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
quia zelavi super iniquis pacem peccatorum videns
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
quia non est respectus morti eorum et firmamentum in plaga eorum
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
in labore hominum non sunt et cum hominibus non flagellabuntur
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
ideo tenuit eos superbia operti sunt iniquitate et impietate sua
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
prodiet quasi ex adipe iniquitas eorum transierunt in affectum cordis
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
cogitaverunt et locuti sunt in nequitia iniquitatem in excelso locuti sunt
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
posuerunt in caelum os suum et lingua eorum transivit in terra
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
ideo convertetur populus meus hic et dies pleni invenientur in eis
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
et dixerunt quomodo scit Deus et si est scientia in Excelso
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
ecce ipsi peccatores et abundantes in saeculo obtinuerunt divitias
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
et dixi ergo sine causa iustificavi cor meum et lavi inter innocentes manus meas
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
et fui flagellatus tota die et castigatio mea in matutino
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
si dicebam narrabo sic ecce nationem filiorum tuorum reprobavi
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
et existimabam cognoscere hoc labor est ante me
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
donec intrem in sanctuarium Dei intellegam in novissimis eorum
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
verumtamen propter dolos posuisti eis deiecisti eos dum adlevarentur
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
quomodo facti sunt in desolationem subito defecerunt perierunt propter iniquitatem suam
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
velut somnium surgentium Domine in civitate tua imaginem ipsorum ad nihilum rediges
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
quia inflammatum est cor meum et renes mei commutati sunt
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
et ego ad nihilum redactus sum et nescivi
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
ut iumentum factus sum apud te et ego semper tecum
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
tenuisti manum dexteram meam et in voluntate tua deduxisti me et cum gloria suscepisti me
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
quid enim mihi est in caelo et a te quid volui super terram
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
defecit caro mea et cor meum Deus cordis mei et pars mea Deus in aeternum
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
quia ecce qui elongant se a te peribunt perdidisti omnem qui fornicatur abs te
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
mihi autem adherere Deo bonum est ponere in Domino Deo spem meam ut adnuntiem omnes praedicationes tuas in portis filiae Sion