Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
parabolae Salomonis filii David regis Israhel
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
ad sciendam sapientiam et disciplinam
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
ad intellegenda verba prudentiae et suscipiendam eruditionem doctrinae iustitiam et iudicium et aequitatem
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
ut detur parvulis astutia adulescenti scientia et intellectus
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
audiens sapiens sapientior erit et intellegens gubernacula possidebit
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
animadvertet parabolam et interpretationem verba sapientium et enigmata eorum
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
timor Domini principium scientiae sapientiam atque doctrinam stulti despiciunt
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
audi fili mi disciplinam patris tui et ne dimittas legem matris tuae
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
ut addatur gratia capiti tuo et torques collo tuo
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
fili mi si te lactaverint peccatores ne adquiescas
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
si dixerint veni nobiscum insidiemur sanguini abscondamus tendiculas contra insontem frustra
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
degluttiamus eum sicut infernus viventem et integrum quasi descendentem in lacum (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
omnem pretiosam substantiam repperiemus implebimus domos nostras spoliis
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
sortem mitte nobiscum marsuppium unum sit omnium nostrum
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
fili mi ne ambules cum eis prohibe pedem tuum a semitis eorum
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
pedes enim illorum ad malum currunt et festinant ut effundant sanguinem
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
frustra autem iacitur rete ante oculos pinnatorum
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
ipsique contra sanguinem suum insidiantur et moliuntur fraudes contra animas suas
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
sic semitae omnis avari animas possidentium rapiunt
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
sapientia foris praedicat in plateis dat vocem suam
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
in capite turbarum clamitat in foribus portarum urbis profert verba sua dicens
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
usquequo parvuli diligitis infantiam et stulti ea quae sibi sunt noxia cupiunt et inprudentes odibunt scientiam
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
convertimini ad correptionem meam en proferam vobis spiritum meum et ostendam verba mea
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
quia vocavi et rennuistis extendi manum meam et non fuit qui aspiceret
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
despexistis omne consilium meum et increpationes meas neglexistis
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
ego quoque in interitu vestro ridebo et subsannabo cum vobis quod timebatis advenerit
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
cum inruerit repentina calamitas et interitus quasi tempestas ingruerit quando venerit super vos tribulatio et angustia
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
tunc invocabunt me et non exaudiam mane consurgent et non invenient me
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
eo quod exosam habuerint disciplinam et timorem Domini non susceperint
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
nec adquieverint consilio meo et detraxerint universae correptioni meae
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
comedent igitur fructus viae suae suisque consiliis saturabuntur
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
aversio parvulorum interficiet eos et prosperitas stultorum perdet illos
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
qui autem me audierit absque terrore requiescet et abundantia perfruetur malorum timore sublato
