Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
Surely God is good to Israel, to such as are pure in heart.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
But as for me, my feet were almost gone. My steps had well nigh slipped.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
For I was envious of the arrogant when I saw the prosperity of the wicked.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
For there are no pangs in their death, but their strength is firm.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
They are not in trouble as other men, nor are they plagued like other men.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Therefore pride is as a chain around their neck. Violence covers them as a garment.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Their eyes stand out with fatness. They have more than heart could wish.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
They scoff, and in wickedness utter oppression. They speak loftily.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
They have set their mouth in the heavens, and their tongue walks through the earth.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Therefore his people return here, and waters of a full cup are drained by them.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
And they say, How does God know? And is there knowledge in the Most High?
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Behold, these are the wicked, and those who always prosper. They have possessed wealth.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Surely in vain I have cleansed my heart, and washed my hands in innocence,
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
for all the day long I have been plagued, and chastened every morning.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
If I had said, I will speak thus, behold, I would have dealt treacherously with the generation of thy sons.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
When I thought how I might understand this, it was too painful for me,
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
until I went into the sanctuary of God, and considered their latter end.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Surely thou set them in slippery places. Thou cast them down to destruction.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
How they have become a desolation in a moment! They are utterly consumed with terrors.
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
As a dream from awakening, O Lord, when thou waken, thou will despise their form.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
For my soul was grieved, and I was pricked in my heart.
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
So I was brutish, and ignorant. I was a beast before thee.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Nevertheless I am continually with thee. Thou have held my right hand.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Thou will guide me with thy counsel, and afterward receive me to glory.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Whom have I in heaven? And there is none upon earth that I desire besides thee.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
My flesh and my heart fails, but God is the strength of my heart and my portion forever.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
For, lo, those who are far from thee shall perish. Thou have destroyed all those who go a whoring from thee.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
But it is good for me to draw near to God. I have made the lord Jehovah my refuge, that I may tell of all thy works.
