Salme 66

1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

Til songmeisteren; ein song, ein salme. Ropa fagnadrop for Gud, all jordi!

2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

Syng ut hans namns æra, gjev honom æra til hans pris!

3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

Seg til Gud: «Kor skræmelege dine verk er! For di store magt skuld må dine fiendar gjøla for deg.

4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)

All jordi skal tilbeda deg og syngja deg lov, dei skal syngja um ditt namn.» (Sela)

5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

Kom og sjå Guds gjerningar! Skræmeleg er han i gjerning mot menneskjeborni.

6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

Han gjorde havet um til turrlende, gjenom elvi gjekk dei til fots; der gledde me oss i honom.

7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)

Han råder med sitt velde æveleg, hans augo gjæter heidningarne; dei tråssuge må ikkje upphøgja seg. (Sela)

8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

De folk, lova vår Gud, og lat røysti av hans lovsong verta høyrd!

9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

han som heldt vår sjæl i live, og ikkje let vår fot vera ustød.

10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

For du prøvde oss, Gud, du reinsa oss, som dei reinsar sylv.

11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

Du førde oss inn i eit garn, du lagde ei tyngjande byrd på våre lender.

12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

Du let menneskje fara yver vårt hovud, me kom i eld og vatn - men du førde oss ut til uppkveikjing.

13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

Eg vil ganga inn i ditt hus med brennoffer; eg vil gjeva deg det eg hev lova,

14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

det som gjekk yver mine lippor, og som munnen min tala ut då eg var i naud.

15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)

Brennoffer av feite sauer vil eg ofra til deg med eim av verar, eg vil ofra både uksar og bukkar. (Sela)

16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

Kom og høyr, so vil eg fortelja, alle de som ottast Gud, kva han hev gjort for mi sjæl.

17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

Til honom ropa eg med min munn, og lovsong var på tunga mi.

18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

Hadde eg stila på urett i mitt hjarta, vilde Herren ikkje høyra.

19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

Men Gud hev høyrt, han lydde på mi bønerøyst.

20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!

Lova vere Gud, som ikkje viste mi bøn ifrå seg og ikkje tok frå meg si miskunn!