< Salme 61 >
1 Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.
In finem. In hymnis David. [Exaudi, Deus, deprecationem meam; intende orationi meæ.
2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!
A finibus terræ ad te clamavi, dum anxiaretur cor meum; in petra exaltasti me. Deduxisti me,
3 Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.
quia factus es spes mea: turris fortitudinis a facie inimici.
4 Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.
Inhabitabo in tabernaculo tuo in sæcula; protegar in velamento alarum tuarum.
5 Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)
Quoniam tu, Deus meus, exaudisti orationem meam; dedisti hæreditatem timentibus nomen tuum.
6 Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.
Dies super dies regis adjicies; annos ejus usque in diem generationis et generationis.
7 Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!
Permanet in æternum in conspectu Dei: misericordiam et veritatem ejus quis requiret?
8 Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.
Sic psalmum dicam nomini tuo in sæculum sæculi, ut reddam vota mea de die in diem.]