Salme 66
1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
In finem. Canticum psalmi resurrectionis. [Jubilate Deo, omnis terra;
2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
psalmum dicite nomini ejus; date gloriam laudi ejus.
3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
Dicite Deo: Quam terribilia sunt opera tua, Domine! in multitudine virtutis tuæ mentientur tibi inimici tui.
4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
Omnis terra adoret te, et psallat tibi; psalmum dicat nomini tuo.
5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
Venite, et videte opera Dei: terribilis in consiliis super filios hominum.
6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
Qui convertit mare in aridam; in flumine pertransibunt pede: ibi lætabimur in ipso.
7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
Qui dominatur in virtute sua in æternum; oculi ejus super gentes respiciunt: qui exasperant non exaltentur in semetipsis.
8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
Benedicite, gentes, Deum nostrum, et auditam facite vocem laudis ejus:
9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
qui posuit animam meam ad vitam, et non dedit in commotionem pedes meos.
10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
Quoniam probasti nos, Deus; igne nos examinasti, sicut examinatur argentum.
11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
Induxisti nos in laqueum; posuisti tribulationes in dorso nostro;
12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
imposuisti homines super capita nostra. Transivimus per ignem et aquam, et eduxisti nos in refrigerium.
13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
Introibo in domum tuam in holocaustis; reddam tibi vota mea
14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
quæ distinxerunt labia mea: et locutum est os meum in tribulatione mea.
15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
Holocausta medullata offeram tibi, cum incenso arietum; offeram tibi boves cum hircis.
16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
Venite, audite, et narrabo, omnes qui timetis Deum, quanta fecit animæ meæ.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
Ad ipsum ore meo clamavi, et exaltavi sub lingua mea.
18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
Iniquitatem si aspexi in corde meo, non exaudiet Dominus.
19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
Propterea exaudivit Deus, et attendit voci deprecationis meæ.
20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
Benedictus Deus, qui non amovit orationem meam, et misericordiam suam a me.]
