Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

For the end, for them that shall yet be changed; for an inscription by David for instruction, when he [had] burned Mesopotamia of Syria, and Syria Sobal, and Joab [had] returned and smitten [in] the valley of salt twelve thousand. O God, thou hast rejected and destroyed us; thou hast been angry, yet hast pitied us.

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Thou hast shaken the earth, and troubled it; heal its breaches, for it has been shaken.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Thou hast shewn thy people hard things: thou has made us drink the wine of astonishment.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Thou hast given a token to them that fear thee, that they might flee from the bow. (Pause)

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

That thy beloved ones may be delivered; save with thy right hand, and hear me.

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

God has spoken in his holiness; I will rejoice, and divide Sicima, and measure out the valley of tents.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Galaad is mine, and Manasse is mine; and Ephraim is the strength of my head;

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Judas is my king; Moab is the caldron of my hope; over Idumea will I stretch out my shoe; the Philistines have been subjected to me.

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Who will lead me into the fortified city? who will guide me as far a Idumea?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Wilt not thou, O God, who hast cast us off? and wilt not thou, O God, go forth with our forces?

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Give us help from trouble: for vain is the deliverance of man.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

In God will we do valiantly; and he shall bring to nought them that harass us.