Salme 53

1 Til Sangmesteren; til „Makalath”; en Undervisning af David.

Kuna ti maysa a maag iti pusona, “Awan Dios.” Rinukerda ken dakes unay dagiti aramidda; awan ti uray maysa nga agar-aramid iti naimbag.

2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig og vederstyggelig er deres onde Gerning; der er ingen, som gør godt.

Tannawagan ti Dios manipud langit dagiti annak ti tattao ta kitaenna no adda masirib a mangbirok kenkuana.

3 Gud saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var en forstandig, nogen, som søgte Gud.

Timallikudda amin; nagbalinda amin a narugit; awan ti uray maysa nga agar-aramid iti naimbag, awan, uray maysa.

4 Enhver er afvegen, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

Awan kadi ti ammoda, dagidiay nga agar-aramid iti kinadakes, dagidiay a mangalun-on kadagiti tattaok a kas pannanganda iti tinapay ngem saanda nga umawag iti Dios?

5 Have de ikke kendt det, de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.

Mabutengda unay, uray awan ti gapu nga agbutengda; ta iwarawaranto ti Dios dagiti tulang ti sianoman a dumarupto a maibusor kenka; maibabainto dagiti kasta a tattao gapu ta linaksid ida ti Dios.

6 Den Gang frygtede de saare, hvor intet var at frygte; thi Gud spredte Benene af dem, som lejrede sig imod dig; du gjorde dem til Skamme, thi Gud havde forkastet dem. Gid der fra Zion kom Frelse for Israel; naar Gud tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.

Aggapu koma iti Sion ti pannakaisalakan ti Israel! Ket agrag-onto ni Jacob ken agragsakto ti Israel, inton isubli ti Dios dagiti tattaona manipud pannakaibaludda!