Salme 40

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

For the end, a Psalm of David. I waited patiently for the Lord; and he attended to me, and hearkened to my supplication.

2 Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.

And he brought me up out of a pit of misery, and from miry clay: and he set my feet on a rock, and ordered my goings aright.

3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

And he put a new song into my mouth, [even] a hymn to our God: many shall see [it], and fear, and shall hope in the Lord.

4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.

Blessed [is] the man whose hope is in the name of the Lord, and [who] has not regarded vanities and false frenzies.

5 Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.

O Lord my God, thou hast multiplied thy wonderful works, and in thy thoughts there is none who shall be likened to thee: I declared and spoke [of them]: they exceeded number.

6 Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.

Sacrifice and offering thou wouldest not; but a body hast thou prepared me: whole-burnt-offering and [sacrifice] for sin thou didst not require.

7 Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig Ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.

Then I said, Behold, I come: in the volume of the book it is written concerning me,

8 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.

I desired to do thy will, O my God, and thy law in the midst of mine heart.

9 Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.

I have preached righteousness in the great congregation; lo! I will not refrain my lips; O Lord, thou knowest my righteousness.

10 Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.

I have not hid thy truth within my heart, and I have declared thy salvation; I have not hid thy mercy and thy truth from the great congregation.

11 Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

But thou, Lord, remove not thy compassion far from me; thy mercy and thy truth have helped me continually.

12 Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.

For innumerable evils have encompassed me; my transgressions have taken hold of me, and I could not see; they are multiplied more than the hairs of my head; and my heart has failed me.

13 Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig.

Be pleased, O Lord, to deliver me; O Lord, draw nigh to help me.

14 Herre! lad det behage dig at udfri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

Let those that seek my soul, to destroy it, be ashamed and confounded together; let those that wish me evil be turned backward and put to shame.

15 Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.

Let those that say to me, Aha, aha, quickly receive shame for their reward.

16 Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!

Let all those that seek thee, O Lord, exult and rejoice in thee; and let them that love thy salvation say continually, The Lord be magnified.

17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.

But I am poor and needy; the Lord will take care of me; thou art my helper, and my defender, O my God, delay not.