Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

Oh Yavé, no me reprendas con tu indignación, Ni me castigues con tu ardiente ira.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

Porque tus flechas se clavaron en mí, Y tu mano descendió sobre mí.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Nada íntegro hay en mi cuerpo a causa de tu indignación, Ni hay paz en mis huesos a causa de mi pecado.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Porque mis iniquidades sobrepasan mi cabeza, Y como pesada carga se agravan sobre mí.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Mis heridas hieden y supuran por causa de mi locura.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

Estoy encorvado y abatido en gran manera. Todo el día ando ensombrecido

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

Porque mis órganos internos están llenos de ardor, Y nada sano hay en mi cuerpo.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Estoy debilitado y molido en extremo. Gimo a causa de la perturbación de mi corazón.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

¡Oh ʼAdonay, ante Ti está todo mi deseo, Y mi suspiro no te es oculto!

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

Mi corazón palpita, me falta el vigor, Y aun la luz de mis ojos me falta.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

Mis amigos y mis compañeros están lejos de mi herida. Mis allegados permanecen a distancia.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

Los que buscan mi vida Me arman trampas. Los que procuran ofenderme Me amenazan con destrucción y traman fraudes todo el día.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

Pero yo, como si fuera sordo no escucho, Y soy como un mudo, que no abre su boca.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Sí, soy como un hombre que no oye, Y en cuya boca no hay respuesta.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Porque en Ti, oh Yavé, espero. Tú, ʼAdonay, mi ʼElohim, me responderás.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

Porque dije: No se alegren de mí. No se engrandezcan contra mí cuando mi pie resbale,

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

Porque estoy a punto de caer Y mi dolor está continuamente ante mí.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

Por tanto, confieso mi iniquidad. Me contristé por mi pecado.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

Pero mis enemigos son vigorosos y fuertes, Y se aumentaron los que me aborrecen sin causa.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

Los que pagan mal por bien me son hostiles, Porque sigo lo bueno.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

¡No me desampares, oh Yavé, mi ʼElohim! ¡No te alejes de mí!

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

¡Apresúrate a socorrerme, oh ʼAdonay, salvación mía!