Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

A PSALM OF DAVID. “TO CAUSE TO REMEMBER.” YHWH, do not reprove me in Your wrath, Nor discipline me in Your fury.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

For Your arrows have come down on me, And You let down Your hand on me.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Soundness is not in my flesh, Because of Your indignation, Peace is not in my bones, Because of my sin.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

For my iniquities have passed over my head, As a heavy burden—too heavy for me.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Stunk—my wounds have become corrupt, Because of my folly.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

I have been bent down, I have been bowed down—to excess, I have gone mourning all the day.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

For my flanks have been full of drought, And soundness is not in my flesh.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

I have been feeble and struck—to excess, I have roared from disquietude of heart.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

Lord, all my desire [is] before You, And my sighing has not been hid from You.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

My heart [is] panting, my power has forsaken me, And the light of my eyes, Even they are not with me.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

My lovers and my friends stand aloof from before my plague. And my neighbors have stood far off.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

And those seeking my soul lay a snare, And those seeking my evil Have spoken mischievous things, And they meditate [on] deceits all the day.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

And I, as deaf, do not hear. And as a mute one who does not open his mouth.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Indeed, I am as a man who does not hear, And in his mouth are no reproofs.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Because for You, O YHWH, I have waited, You answer, O Lord my God.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

When I said, “Lest they rejoice over me, In the slipping of my foot they magnified themselves against me.”

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

For I am ready to halt, And my pain [is] continually before me.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

For I declare my iniquity, I am sorry for my sin.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

And my enemies [are] lively, They have been strong, and those hating me without cause, Have been multiplied.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

And those paying evil for good accuse me, Because of my pursuing good.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Do not forsake me, O YHWH, My God, do not be far from me,

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Hurry to help me, O Lord, my salvation!