Salme 2

1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

Zakaj besnijo pogani in ljudstvo domišlja prazno stvar?

2 Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

Kralji zemlje so se usmerili in vladarji se skupaj posvetujejo zoper Gospoda in zoper njegovega maziljenca, rekoč:

3 „Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟

»Pretrgajmo njihove vezi in odvrzimo njihove vrvi od sebe.«

4 Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

Tisti, ki sedi v nebesih, se bo smejal. Gospod jih bo imel v posmeh.

5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

Potem jim bo govoril v svojem besu in jih nadlegoval v svojem bridkem nezadovoljstvu.

6 „Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟

»Vendarle sem jaz postavil svojega kralja na svoji sveti gori Sion.«

7 Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

Oznanil bom odlok. Gospod mi je rekel: »Ti si moj Sin. Ta dan sem te rodil.

8 Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

Zahtevaj od mene in dal ti bom pogane za tvojo dediščino in najbolj oddaljene kraje zemlje za tvojo posest.

9 Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

Zdrobil jih boš z železno palico, raztreščil jih boš na koščke kakor lončarjevo posodo.«

10 Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

Zatorej bodite sedaj modri, oh vi kralji. Dajte se poučiti, vi sodniki zemlje.

11 Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

Gospodu služite s strahom in veselite se s trepetanjem.

12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

Poljubite Sina, da ne bi bil jezen in ne izginete iz poti, ko je njegov bes le malo razvnet. Blagoslovljeni so vsi, ki svoje upanje položijo vanj.