Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Pregovori Salomona, Davidovega sina, Izraelovega kralja,
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
da bi spoznali modrost in poučevanje, da bi zaznali besede razumevanja,
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
da bi sprejeli poučevanje modrosti, pravice, sodbe in nepristranskost;
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
da bi dali premetenost preprostemu, mladeniču spoznanje in preudarnost.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
Moder človek bo slišal in bo povečal učenje in razumen človek se bo dokopal k modrim nasvetom,
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
da bo razumel pregovor in razlago, besede modrih in njihove temne izreke.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
Strah Gospodov je začetek spoznanja, toda bedaki prezirajo modrost in poučevanje.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Moj sin, prisluhni poučevanju svojega očeta in ne zapusti postave svoje matere,
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
kajti ona bosta ornament milosti tvoji glavi in verižici okoli tvojega vratu.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
Moj sin, če te grešniki privabljajo, ne privoli.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
Če rečejo: »Pridi z nami, v zasedi prežimo na kri, brez razloga se tajno pritajimo za nedolžnega,
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
požrimo jih žive kakor grob in cele, kakor tiste, ki gredo dol v jamo. (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
Našli bomo vse dragoceno imetje, svoje hiše bomo napolnili z ukradenim blagom.
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Svoj žreb vrzi med nas, vsi imejmo eno mošnjo.«
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
Moj sin, ne hodi z njimi na pot, svoje stopalo zadrži pred njihovo stezo,
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
kajti njihova stopala tečejo k zlu in hitijo, da prelijejo kri.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Zagotovo je zaman razprostrta mreža v očeh katerekoli ptice.
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
In oni prežijo v zasedi na svojo lastno kri, tajno se pritajijo za svoja lastna življenja.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Takšne so poti vsakega, ki je pohlepen dobička, ki odvzema življenje svojim lastnikom.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Modrost kliče zunaj, svoj glas izreka na ulicah,
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
kliče na glavnem kraju vrveža, v odprtinah velikih vrat, v mestu izreka svoje besede, rekoč:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
»Doklej boste, vi topi, ljubili topost? In se posmehljivci razveseljevali v svojem posmehovanju in bedaki sovražili spoznanje?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Obrnite se na moj opomin. Glejte, na vas bom izlila svojega duha, razglašala vam bom svoje besede.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Ker sem klicala, pa ste odklonili, iztegovala sem svojo roko, pa noben človek ni upošteval,
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
temveč ste zaničevali vse moje svetovanje in niste hoteli mojega opomina,
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
se bom tudi jaz smejala ob vaši katastrofi, zasmehovala bom, ko pride vaš strah,
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
ko prihaja vaš strah kakor opustošenje in vaše uničenje kakor vrtinčast veter, ko nad vas prihajata tegoba in tesnoba.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Tedaj se bodo obračali name, toda ne bom jim odgovorila, iskali me bodo zgodaj, toda ne bodo me našli,
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
ker so sovražili spoznanje in niso izbrali strahu Gospodovega.
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
Ničesar niso hoteli od mojega nasveta. Prezirali so vsak moj opomin.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Zato bodo jedli od sadu svoje lastne poti in napolnjeni bodo s svojimi lastnimi naklepi.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
Kajti odvračanje od preprostosti jih bo ubilo in uspevanje bedakov jih bo uničilo.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
Toda kdorkoli me posluša, bo varno prebival in bo miren pred strahom zla.«
