Salme 2

1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

Kvi ståkar heidningarne, og kvi stilar folki på fåfengt verk?

2 Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

Kongarne på jordi reiser seg, og herremennerne legg råd saman imot Herren og den han hev salva:

3 „Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟

«Lat oss slita sund deira band og kasta deira tog av oss!»

4 Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

Han som tronar i himmelen, lær: Herren spottar deim.

5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

So talar han til deim i sin vreide, og i sin harm skræmer han deim:

6 „Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟

«Og eg hev då sett inn min konge på Sion, mitt heilage fjell.»

7 Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

Eg vil fortelja um ei rådgjerd: Herren sagde til meg: «Du er min son, eg hev født deg i dag.

8 Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

Krev av meg, so vil eg gjeva deg heidningarne til arv og endarne av jordi til eiga.

9 Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

Du skal knasa deim med jarnstav; som kruskjerald skal du smuldra deim.»

10 Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

Og no, de kongar, far visleg fram! Lat dykk segja, de domarar på jordi!

11 Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

Ten Herren med age, og fagna dykk med otte!

12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

Kyss sonen, so han ikkje skal verta vreid, og de skal ganga til grunnar på vegen! For hans vreide kunde lett kveikjast. Sæle er alle dei som set si lit til honom!