< Salme 147 >

1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Louez Jah! car c’est une chose bonne. Chantez les louanges de notre Dieu! car c’est une chose agréable. La louange est bienséante.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
L’Éternel bâtit Jérusalem; il rassemble les exilés d’Israël.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
C’est lui qui guérit ceux qui ont le cœur brisé, et qui bande leurs plaies;
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
Qui compte le nombre des étoiles: à elles toutes il donne des noms.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Notre Seigneur est grand et d’une grande puissance; son intelligence est sans bornes.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
L’Éternel affermit les débonnaires; il renverse les méchants jusqu’en terre.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Chantez à l’Éternel avec actions de grâces, psalmodiez sur la harpe à notre Dieu,
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
Qui couvre de nuages les cieux, qui prépare la pluie pour la terre, qui fait germer l’herbe sur les montagnes;
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
Qui donne la nourriture au bétail, [et] aux petits du corbeau qui crient.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Il ne trouve pas son plaisir en la force du cheval, il ne se complaît pas aux jambes de l’homme.
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
Le plaisir de l’Éternel est en ceux qui le craignent, en ceux qui s’attendent à sa bonté.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Jérusalem, célèbre l’Éternel! Sion, loue ton Dieu!
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Car il rend fortes les barres de tes portes; il bénit tes fils au milieu de toi;
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
Il met la paix dans tes confins; il te rassasie de la moelle du froment;
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
Il envoie ses oracles sur la terre: sa parole court avec vitesse.
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
C’est lui qui donne la neige comme de la laine, qui répand la gelée blanche comme de la cendre;
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
Il jette sa glace comme par morceaux: qui peut subsister devant son froid?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
Il envoie sa parole et les fait fondre; il fait souffler son vent: les eaux coulent.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
Il annonce ses paroles à Jacob, ses statuts et ses ordonnances à Israël.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Il n’a fait ainsi à aucune nation; et ses ordonnances, elles ne les ont pas connues. Louez Jah!

< Salme 147 >