Salme 144
1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
Av David. Lovet være Herren, min klippe, han som oplærer mine hender til strid, mine fingrer til krig,
2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
min miskunn og min festning, min borg og min redningsmann, mitt skjold og den jeg tar min tilflukt til, den som tvinger mitt folk under mig.
3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
Herre, hvad er et menneske, at du kjenner ham, et menneskebarn, at du akter på ham!
4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
Et menneske er lik et åndepust, hans dager er som en skygge som farer forbi.
5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
Herre, bøi din himmel og far ned, rør ved fjellene så de ryker!
6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
La lynet lyne og spred dem, send dine piler og skrem dem!
7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
Rekk ut dine hender fra det høie, fri mig og frels mig fra store vann, fra fremmedes hånd,
8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd.
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
Gud! En ny sang vil jeg synge dig, til tistrenget harpe vil jeg lovsynge dig,
10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
du som gir kongene frelse, som redder David, din tjener, fra det onde sverd.
11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
Frels mig og fri mig fra fremmedes hånd, de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd,
12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
forat våre sønner må være som planter, høit vokset i sin ungdom, våre døtre som hjørnestolper, hugget som til et slott,
13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
forat våre forrådshus må være fulle og gi av alle slag, at vårt småfe må øke sig i tusentall, ja i titusentall på våre gater,
14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
at våre kuer må ha kalv, at det ingen skade må være og intet tap og intet klageskrik på våre gater.
15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!
Salig er det folk som det går således; salig er det folk hvis Gud Herren er.
