Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Ordsprog av Salomo, Davids sønn, Israels konge.
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
Av dem kan en lære visdom og tukt og å skjønne forstandige ord;
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
av dem kan en motta tukt til klokskap og lære rettferdighet og rett og rettvishet;
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
de kan gi de enfoldige klokskap, de unge kunnskap og tenksomhet.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
Den vise skal høre på dem og gå frem i lærdom, og den forstandige vinne evne til å leve rett.
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
Av dem kan en lære å forstå ordsprog og billedtale, vismenns ord og deres gåter.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
Å frykte Herren er begynnelsen til kunnskap; visdom og tukt foraktes av dårer.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Hør, min sønn, på din fars tilrettevisning og forlat ikke din mors lære!
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
For de er en fager krans for ditt hode og kjeder om din hals.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
Min sønn! Når syndere lokker dig, da samtykk ikke!
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
Når de sier: Kom med oss! Vi vil lure efter blod, sette feller for de uskyldige uten grunn;
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
vi vil sluke dem levende som dødsriket, med hud og hår, likesom det sluker dem som farer ned i graven; (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
vi vil finne alle slags kostelig gods, fylle våre hus med rov;
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
du skal få kaste lodd om det med oss, vi skal alle ha samme pung -
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
slå da ikke følge med dem, min sønn, hold din fot borte fra deres sti!
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
For deres føtter haster til det onde, og de er snare til å utøse blod;
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
til ingen nytte blir garnet utspent så alle fuglene ser det;
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
de lurer efter sitt eget blod, de setter feller for sig selv.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Så går det hver den som søker urettferdig vinning; den tar livet av sine egne herrer.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Visdommen roper høit på gaten, den lar sin røst høre på torvene;
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
på hjørnet av larmfylte gater roper den, ved portinngangene, rundt omkring i byen taler den og sier:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
Hvor lenge vil I uforstandige elske uforstand og spotterne ha lyst til spott og dårene hate kunnskap?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Vend om og gi akt på min tilrettevisning! Da vil jeg la min ånd velle frem for eder, jeg vil kunngjøre eder mine ord.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Fordi jeg ropte, og I ikke vilde høre, fordi jeg rakte ut min hånd, og ingen gav akt,
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
fordi I forsmådde alle mine råd og ikke vilde vite av min tilrettevisning,
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
så vil også jeg le når ulykken rammer eder, jeg vil spotte når det kommer som I reddes for,
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
når det I reddes for, kommer som et uvær, og eders ulykke farer frem som en stormvind, når trengsel og nød kommer over eder.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Da skal de kalle på mig, men jeg svarer ikke; de skal søke mig, men ikke finne mig.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Fordi de hatet kunnskap og ikke vilde frykte Herren,
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
fordi de ikke vilde vite av mitt råd og foraktet all min tilrettevisning,
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
derfor skal de ete frukten av sine gjerninger, og av sine onde råd skal de mettes.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
For de uforstandiges selvrådighet dreper dem, og dårenes trygghet ødelegger dem;
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
men den som hører på mig, skal bo trygt og leve i ro uten frykt for ulykke.
