< Salme 120 >

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
われ困苦にあひてヱホバをよびしかば我にこたへたまへり
2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
ヱホバよねがはくは虚偽のくちびる欺詐の舌よりわが霊魂をたすけいだしたまへ
3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
あざむきの舌よなんぢに何をあたへられ 何をくはへらるべきか
4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
ますらをの利き箭と金萑花のあつき炭となり
5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
わざはひなるかな我はメセクにやどりケダルの幕屋のかたはらに住めり
6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
わがたましひは平安をにくむものと偕にすめり
7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
われは平安をねがふ されど我ものいふときにかれら戰爭をこのむ

< Salme 120 >