< Salme 120 >
1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
In my distress I cried unto the LORD, and he heard me.
2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
Deliver my soul, O LORD, from lying lips, and from a deceitful tongue.
3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
What shall be given unto you? or what shall be done unto you, you false tongue?
4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
Sharp arrows of the mighty, with coals of juniper.
5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
Woe is me, that I sojourn in Mesech, that I dwell in the tents of Kedar!
6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
My soul has long dwelt with him that hates peace.
7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
I am for peace: but when I speak, they are for war.