Salme 107
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Hvalite Gospoda, jer je dobar; jer je dovijeka milost njegova.
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
Tako neka reku koje je izbavio Gospod, koje je izbavio iz ruke neprijateljeve,
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
Skupio ih iz zemalja, od istoka i zapada, od sjevera i mora.
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Lutaše po pustinji gdje se ne živi, puta gradu naseljenome ne nahodiše;
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Bjehu gladni i žedni, i duša njihova iznemagaše u njima;
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Ali zavikaše ka Gospodu u tuzi svojoj; i izbavi ih iz nevolje njihove.
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
I izvede ih na prav put, koji ide u grad naseljeni.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Neka hvale Gospoda za milost njegovu, i za èudesa njegova radi sinova ljudskih!
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
Jer siti dušu taštu, i dušu gladnu puni dobra.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
Sjedješe u tami i u sjenu smrtnom, okovani u tugu i u gvožðe;
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
Jer ne slušaše rijeèi Božijih, i ne mariše za volju višnjega.
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
On poništi srce njihovo stradanjem; spotakoše se, i ne bješe ko da pomože.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Ali zavikaše ka Gospodu u tuzi svojoj, i izbavi ih iz nevolje njihove;
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
Izvede ih iz tame i sjena smrtnoga, i raskide okove njihove.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Neka hvale Gospoda za milost njegovu, i za èudesa njegova radi sinova ljudskih!
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
Jer razbi vrata mjedena, i prijevornice gvozdene slomi.
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Bezumnici stradaše za nevaljale putove svoje, i za nepravde svoje.
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
Svako se jelo gadilo duši njihovoj, i doðoše do vrata smrtnijeh.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Ali zavikaše ka Gospodu u tuzi svojoj, i izbavi ih iz nevolje njihove.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
Posla rijeè svoju i iscijeli ih, i izbavi ih iz groba njihova.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Neka hvale Gospoda za milost njegovu, i za èudesa njegova radi sinova ljudskih!
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
I neka prinesu žrtvu za hvalu, i kazuju djela njegova u pjesmama!
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Koji plove po moru na korabljima, i rade na velikim vodama,
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
Oni su vidjeli djela Gospodnja, i èudesa njegova u dubini.
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
Kaže, i diže se silan vjetar, i ustaju vali na njemu,
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Dižu se do nebesa i spuštaju do bezdana: duša se njihova u nevolji razliva;
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Posræu i ljuljaju se kao pijani; sve mudrosti njihove nestaje.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Ali zavikaše ka Gospodu u tuzi svojoj, i izvede ih iz nevolje njihove.
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
On obraæa vjetar u tišinu, i vali njihovi umuknu.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
Vesele se kad se stišaju, i vodi ih u pristanište koje žele.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Neka hvale Gospoda za milost njegovu, i za èudesa njegova radi sinova ljudskih!
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
Neka ga uzvišuju na saboru narodnom, na skupštini starješinskoj slave ga!
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
On pretvara rijeke u pustinju, i izvore vodene u suhotu,
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
Rodnu zemlju u slanu pustaru za nevaljalstvo onijeh koji žive na njoj.
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
On pretvara pustinju u jezera, i suhu zemlju u izvore vodene,
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
I naseljava onamo gladne. Oni zidaju gradove za življenje;
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
Siju polja, sade vinograde i sabiraju ljetinu.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
Blagosilja ih i množe se jako, i stoke im ne umaljuje.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
Prije ih bijaše malo, padahu od zla i nevolje, što ih stizaše.
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
On sipa sramotu na knezove, i ostavlja ih da lutaju po pustinji gdje nema putova.
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
On izvlaèi ubogoga iz nevolje, i plemena množi kao stado.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Dobri vide i raduju se, a svako nevaljalstvo zatiskuje usta svoja.
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
Ko je mudar, neka zapamti ovo, i neka poznadu milosti Gospodnje.
