Salme 106

1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Hvalite Gospoda, jer je dobar, jer je dovijeka milost njegova.

2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?

Ko æe iskazati silu Gospodnju? isprièati svu slavu njegovu?

3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.

Blago onima koji drže istinu i tvore pravo svagda!

4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,

Opomeni me se, Gospode, po svojoj milosti k narodu svojemu; pohodi me pomoæu svojom,

5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

Da bih vidio u dobru izbrane tvoje, veselio se u veselju naroda tvojega, hvalio se zajedno s našljedstvom tvojim.

6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.

Zgriješismo s ocima svojim, postasmo krivci, bezakonici.

7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.

Oci naši u Misiru ne razumješe èudesa tvojih, ne opominjaše se velikih milosti tvojih, i vikaše kraj mora, kraj Crvenoga Mora.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.

Ali im on pomože imena svojega radi, da bi pokazao silu svoju.

9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.

Zaprijeti Crvenom Moru, i presahnu; i prevede ih preko bezdane kao preko pustinje;

10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.

I saèuva ih od ruke nenavidnikove, i izbavi ih iz ruke neprijateljeve.

11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.

Pokri voda neprijatelje njihove, nijedan od njih ne osta.

12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.

Tada vjerovaše rijeèima njegovijem, i pjevaše mu hvalu.

13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.

Ali brzo zaboraviše djela njegova, i ne poèekaše volje njegove.

14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.

Polakomiše se u pustinji, i stadoše kušati Boga u zemlji gdje se ne živi.

15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.

On ispuni molbu njihovu, ali posla pogibao na dušu njihovu.

16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.

Pozavidješe Mojsiju i Aronu, kojega bješe Gospod osvetio.

17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.

Rasjede se zemlja, i proždrije Datana i zatrpa èetu Avironovu.

18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.

I spali oganj èetu njihovu, i plamen sažeže bezbožnike.

19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.

Naèiniše tele kod Horiva, i klanjahu se kipu.

20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.

Mijenjahu slavu svoju na priliku vola, koji jede travu.

21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

Zaboraviše Boga, spasitelja svojega, koji je uèinio velika djela u Misiru,

22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.

Divna u zemlji Hamovoj, strašna na Crvenom Moru.

23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!

I šæaše ih istrijebiti, da Mojsije izbranik njegov ne stade kao u rasjelini pred njim, i ne odvrati jarost njegovu da ih ne istrijebi.

24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.

Poslije ne mariše za zemlju željenu, ne vjerovaše rijeèi njegovoj.

25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.

Pobuniše se u šatorima svojim, ne slušaše glasa Gospodnjega.

26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,

I on podiže ruku svoju na njih, da ih pobije u pustinji,

27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.

Da pobije pleme njihovo meðu narodima, i rasije ih po zemljama.

28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.

I pristaše za Velfegorom, i jedoše prineseno na žrtvu mrtvima.

29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,

I rasrdiše Boga djelima svojim, i udari u njih pogibao.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.

I ustade Fines, i umilostivi, i prestade pogibao.

31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.

I to mu se primi u pravdu, od koljena do koljena dovijeka.

32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

I razgnjeviše Boga na vodi Merivi, i Mojsije postrada njih radi;

33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.

Jer dotužiše duhu njegovu, i pogriješi ustima svojima.

34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.

Ne istrijebiše naroda, za koje im je Gospod rekao;

35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.

Nego se pomiješaše s neznabošcima, i nauèiše djela njihova.

36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.

Stadoše služiti idolima njihovijem, i oni im biše zamka.

37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.

Sinove svoje i kæeri svoje prinosiše na žrtvu ðavolima.

38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.

Prolivaše krv pravu, krv sinova svojih i kæeri svojih, koje prinošahu na žrtvu idolima Hananskim, i oskvrni se zemlja krvnijem djelima.

39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.

Oskvrniše sebe djelima svojim, i èiniše preljubu postupanjem svojim.

40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

I planu gnjev Gospodnji na narod njegov, i omrznu mu dio njegov.

41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.

I predade ih u ruke neznabožaèke, i nenavidnici njihovi stadoše gospodariti nad njima.

42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

Dosaðivaše im neprijatelji njihovi, i oni biše pokoreni pod vlast njihovu.

43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.

Mnogo ih je puta izbavljao, ali ga oni srdiše namjerama svojim, i biše poništeni za bezakonje svoje.

44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.

Ali on pogleda na nevolju njihovu, èuvši tužnjavu njihovu,

45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

I opomenu se zavjeta svojega s njima, i pokaja se po velikoj milosti svojoj;

46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.

I uèini, te ih stadoše žaliti svi koji ih bjehu zarobili.

47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!

Spasi nas, Gospode Bože naš, i pokupi nas iz neznabožaca, da slavimo sveto ime tvoje, da se hvalimo tvojom slavom!

48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!

Blagosloven Gospod Bog Izrailjev od vijeka i do vijeka! I sav narod neka kaže: amin! Aliluja!