Salme 107

1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!

2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,

So segjer Herrens utløyste, som han hev løyst ut or naudi,

3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.

som han hev sanka i hop frå landi, frå aust og frå vest, frå nord og frå havet.

4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;

Dei for vilt i øydemarki, i vegløysa, dei fann ingen by til å bu i.

5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.

Hungrige og tyrste var dei, deira sjæl vanmegtast i deim.

6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.

Då ropa dei til Herren i si naud, or deira trengslor fria han deim ut,

7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.

og han førde deim på rett veg, so dei gjekk til ein by dei kunde bu i.

8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni,

9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

for han metta den tyrste sjæl, og den hungrige sjæl fyllte han med godt.

10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;

Dei sat i myrker og daudeskugge, bundne i stakarsdom og jarn,

11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;

av di dei hadde tråssa mot Guds ord og vanvyrdt råderne frå den Høgste.

12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.

Og han bøygde deira hjarto med liding, dei snåva, og der var ingen hjelpar.

13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

Då ropa dei til Herren i si naud, frå deira trengslor frelste han deim.

14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.

Han førde deim ut or myrker og daudeskugge, og deira band reiv han sund.

15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni;

16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.

for han krasa koparportar og hogg sund jarnbommar.

17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.

Dårar var dei for sin brotsveg, og for sine misgjerningar vart dei plåga.

18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

Deira sjæl vart leid av all mat, og dei kom nær til daudens portar.

19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

Då ropa dei til Herren i si naud; frå deira trengslor frelste han deim.

20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.

Han sende sitt ord og lækte deim og berga deim frå deira graver.

21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni

22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.

og ofra takkoffer og fortelja um hans verk med fagnad.

23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,

Dei som for ut på havet med skip, og som dreiv handel på dei store vatni,

24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.

dei såg Herrens gjerningar og hans underverk på djupet.

25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.

Han tala og let det koma ein stormvind, og denne reiste havsens bylgjor.

26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.

Dei for upp imot himmelen, dei for ned i djupi, deira sjæl miste modet i ulukka.

27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.

Dei raga og tumla som drukne, og all deira visdom vart til inkjes.

28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

Då ropa dei til Herren i si naud, or deira trengslor førde han deim ut.

29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.

Han let storm verta til stilla, og bylgjorne kringum deim tagna.

30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.

Og dei vart glade då dei lagde seg, og han førde deim til den hamni dei ynskte.

31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni

32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.

og høglova honom i folkesamling og lovsyngja honom der dei gamle sit saman.

33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;

Han gjorde elvar til ei øydemark og vatskjeldor til eit turrlende,

34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.

fruktsamt land til ei saltheid, for deira vondskap skuld, som budde der.

35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.

Han gjorde øydemark til innsjø og turrlende til vatskjeldor.

36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.

Og han let hungrige bu der, og dei bygde ein by til å bu i.

37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.

Og dei sådde åkrar og planta vinhagar, og dei fekk grøda til å hausta.

38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.

Og han velsigna deim, og dei auka mykje, og av fe gav han deim ikkje lite.

39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.

So minka dei att og vart nedbøygde av trykk og trengsla og sorg.

40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.

Han som renner ut vanvyrdnad yver hovdingar og let deim villast i veglaus øydemark,

41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.

han lyfte upp den fatige or vesaldomen og auka ætterne som ei hjord.

42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.

Dei ærlege ser det og gled seg, og all vondskap let att sin munn.

43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!

Den som er vis, han gjeve gaum etter dette, og dei må merke Herrens nådegjerningar.