Salme 103
1 Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
Zabbuli Ya Dawudi. Weebaze Mukama, ggwe emmeeme yange; ne byonna ebiri mu nze byebaze erinnya lye ettukuvu.
2 Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
Weebaze Mukama, ggwe emmeeme yange, era teweerabiranga birungi bye byonna.
3 ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
Asonyiwa ebibi byo byonna, n’awonya n’endwadde zo zonna.
4 ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
Anunula obulamu bwo emagombe, n’akusaasira era n’akwagala n’okwagala okutaggwaawo.
5 ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
Awa emmeeme yo ebintu ebirungi byeyagala; obuvubuka bwo ne budda buggya ng’empungu.
6 Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
Mukama asala mu butuukirivu ne mu bwenkanya, ensonga z’abo bonna abajoogebwa.
7 Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
Yamanyisa Musa ebyo by’ayagala, n’alaga abaana ba Isirayiri ebikolwa bye.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
Mukama wa kisa era ajjudde okusaasira, tasunguwala mangu, era alina okwagala okutaggwaawo.
9 Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
Taasibenga busungu ku mwoyo, era tasunguwala kumala bbanga lyonna.
10 Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
Tatukola ng’okwonoona kwaffe bwe kuli, wadde okutusasula ng’ebikolwa byaffe ebitali bya butuukirivu bwe biri.
11 Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
Ng’eggulu bwe litumbidde ennyo waggulu w’ensi, n’okwagala kwe bwe kuli okunene bwe kutyo eri abo abamutya.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
Ebibi byaffe abituggyako n’abitwala wala ng’ebuvanjuba bw’eri ewala okuva ebugwanjuba.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
Kitaawe w’abaana nga bw’asaasira abaana be, ne Mukama bw’atyo bw’asaasira abo abamutya.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
Kubanga amanyi nga bwe twakolebwa era ng’ajjukira nti tuli nfuufu.
15 Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
Wabula omuntu, ennaku z’obulamu bwe ziri ng’omuddo; akula n’agimuka ng’ekimuli eky’omu nnimiro;
16 Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
empewo ekifuuwa, ne kifa; nga ne we kyali tewakyajjukirwa.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
Naye okwagala kwa Katonda eri abo abamutya tekuggwaawo emirembe gyonna, n’obulokozi bwe eri abaana b’abaana baabwe.
18 med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
Be bo abakuuma endagaano ye ne bajjukira okugondera amateeka ge.
19 Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
Mukama anywezezza entebe ye ey’obwakabaka mu ggulu, n’obwakabaka bwe bufuga ensi yonna.
20 Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
Mwebaze Mukama mmwe bamalayika be, mmwe ab’amaanyi abakola ky’agamba, era abagondera ekigambo kye.
21 Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
Mwebaze Mukama mmwe amaggye ge ag’omu ggulu, mmwe abaweereza be abakola by’ayagala.
22 Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
Mwebaze Mukama, mmwe ebitonde bye byonna ebiri mu matwale ge gonna. Weebaze Mukama, ggwe emmeeme yange.
