< Salme 102 >

1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
Bēdu cilvēka lūgšana, kad tas ir noskumis un savas žēlabas izgāž Tā Kunga priekšā. Ak Kungs, klausi manu lūgšanu, un mana saukšana lai nāk pie Tevis.
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
Neapslēp Savu vaigu priekš manis, atgriez Savu ausi pie manis bēdu laikā; tai dienā, kad es saucu, paklausi mani drīz.
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
Jo manas dienas ir iznīkušas kā dūmi, un mani kauli ir izdeguši kā pagale.
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
Mana sirds ir sasista un izkaltusi kā zāle, tā ka es aizmirstu pat savu maizi ēst.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
Mani kauli līp pie manas miesas no kaukšanas un nopūšanās.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
Es esmu tā kā dumpis tuksnesī, es esmu kā apogs (pūce) izpostītās vietās.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
Es esmu nomodā un tāpat kā vientulis putns uz jumta.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
Mani ienaidnieki mani nievā cauru dienu; kas pret mani trako, tie mani dara par lāsta vārdu.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
Jo es ēdu pelnus kā maizi un sajaucu savu dzērienu ar asarām,
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
Tavas bardzības un dusmības pēc, jo Tu mani esi pacēlis un atkal nogāzis.
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
Manas dienas ir kā ēna pavakarē, un es kalstu kā zāle.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
Bet Tu, Kungs, paliec mūžīgi un Tava piemiņa līdz radu radiem.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
Kaut Tu celtos un apžēlotos par Ciānu, jo jau ir laiks par viņu apžēloties, jo tas nospriestais laiks ir atnācis.
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
Jo Tavi kalpi mīļo viņas akmeņus un žēlojās, ka tā guļ pīšļos.
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
Tad pagāni bīsies Tā Kunga Vārdu, un visi ķēniņi virs zemes Tavu godību,
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
Kad Tas Kungs Ciānu uztaisīs un parādīsies Savā godībā.
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
Viņš griežas pie bēdu ļaužu lūgšanas un nenicina pielūgšanu.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
Lai tas top uzrakstīts pēcnākamiem, un tie ļaudis, kas vēl taps radīti, slavēs To Kungu.
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
Jo Viņš skatās no Sava svēta augstuma, Tas Kungs lūko no debesīm uz zemi,
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
Ka Viņš dzird cietumnieku nopūšanos un atsvabina nāves bērnus;
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
Ka Tā Kunga vārds top sludināts Ciānā un Viņa slava Jeruzālemē,
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
Kad tautas sapulcējās kopā un valstis, Tam Kungam kalpot.
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
Bet Viņš ir pazemojis ceļā manu spēku un paīsinājis manas dienas.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
Es saku: mans Dievs, neņem mani nost pusmūžā. Tavi gadi paliek līdz radu radiem.
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
Senlaikus Tu esi nodibinājis zemi, un debesis ir Tavu roku darbs.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
Tās zudīs, bet Tu pastāvēsi; tās sadils visas, kā drēbes; Tu tās pārvērtīsi kā drānas, un tās pārvērtīsies;
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
Bet Tu palieci tas pats, un Tavi gadi nebeigsies.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
Tavu kalpu bērni paliks, un viņu dzimums būs pastāvīgs Tavā priekšā.

< Salme 102 >