Salme 102
1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
Prière de l’affligé, quand il est accablé et répand sa plainte devant l’Éternel. Éternel, entends ma prière, et que mon cri vienne jusqu’à toi!
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
Ne me cache pas ta face; au jour de ma détresse, incline vers moi ton oreille; au jour où je crie, hâte-toi, réponds-moi.
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
Car mes jours s’évanouissent comme la fumée, et mes os sont brûlés comme un foyer.
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
Mon cœur est frappé, et est desséché comme l’herbe; car j’ai oublié de manger mon pain.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
À cause de la voix de mon gémissement, mes os s’attachent à ma chair.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
Je suis devenu semblable au pélican du désert; je suis comme le hibou des lieux désolés.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
Je veille, et je suis comme un passereau solitaire sur un toit.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
Tout le jour mes ennemis m’outragent; ceux qui sont furieux contre moi jurent par moi.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
Car j’ai mangé la cendre comme du pain, et j’ai mêlé de pleurs mon breuvage,
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
À cause de ton indignation et de ta colère; car tu m’as élevé haut, et tu m’as jeté en bas.
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
Mes jours sont comme l’ombre qui s’allonge, et je deviens sec comme l’herbe.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
Mais toi, Éternel! tu demeures à toujours, et ta mémoire est de génération en génération.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
Tu te lèveras, tu auras compassion de Sion; car c’est le temps d’user de grâce envers elle, car le temps assigné est venu.
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
Car tes serviteurs prennent plaisir à ses pierres, et ont compassion de sa poussière.
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
Alors les nations craindront le nom de l’Éternel, et tous les rois de la terre, ta gloire.
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
Quand l’Éternel bâtira Sion, il paraîtra dans sa gloire.
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
Il aura égard à la prière du désolé, et il ne méprisera pas leur prière.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
Cela sera écrit pour la génération à venir; et le peuple qui sera créé louera Jah;
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
Car il a regardé des lieux hauts de sa sainteté; des cieux l’Éternel a considéré la terre,
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
Pour entendre le gémissement du prisonnier, et pour délier ceux qui étaient voués à la mort;
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
Afin qu’on annonce dans Sion le nom de l’Éternel, et sa louange dans Jérusalem,
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
Quand les peuples seront rassemblés, et les royaumes, pour servir l’Éternel.
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
Il a abattu ma force dans le chemin, il a abrégé mes jours.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
J’ai dit: Mon Dieu, ne m’enlève pas à la moitié de mes jours!… Tes années sont de génération en génération!
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
Tu as jadis fondé la terre, et les cieux sont l’ouvrage de tes mains;
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
Eux, ils périront, mais toi, tu subsisteras; et ils vieilliront tous comme un vêtement; tu les changeras comme un habit, et ils seront changés;
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
Mais toi, tu es le Même, et tes années ne finiront pas.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
Les fils de tes serviteurs demeureront, et leur semence sera établie devant toi.
